Aftensmad/ Kyllingeretter/ Pastaretter

Pikant pasta med kylling og bacon

Pikant pasta med kylling og bacon

Pikant pasta med kylling og bacon

Pikant pasta med kylling og bacon

Pikant pasta med kylling og bacon

Hej med jer,
Her har I en rigtig lækker og nem hverdagsret, som bare smager såååå godt. Spørg selv Tais! der blev vidst både taget anden og tredje portion. Det er nu heller ikke så underligt, når man kigger på ingredienslisten. Fuldkornspasta, kylling, sprød bacon og grønsager i en cremet pikant flødeostesovs. Mmmmh.

Det er en ret, som jeg forestiller mig de fleste vil kunne lide, også børn 🙂 Og så er den også super lækker dagen efter. Hvis der altså er nogle rester!

Nu er min salgstale slut, så jeg vil lade det være op til jer, om I vil prøve den 😉

Pikant pasta med kylling og bacon

Print opskrift
Antal: ca. 3-4

ingredienser

  • Ca. 250 g. fuldkornspasta.
  • 300-400 g. kylling
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • Salt og peber
  • 3 porrer
  • ½ rød peberfrugt
  • ½ gul peberfrugt
  • 200 g. pikant flødeost (den røde)
  • 2 tsk. paprika
  • 150 g. bacontern
  • Olivenolie til at stege i

Sådan gør du:

1

Sæt vand over og kog pastaen til den er færdig.

2

Skær kyllingen i små tern og steg den i olivenolie, salt og peber. Hæld kyllingen over i en lille skål, når den er færdigstegt.

3

Hak løg og hvidløg og steg i et par minutter på en stor pande. Tilsæt porrer og peberfrugt skåret i skiver. Steg i ca. 10-15 min. Imens steges bacontern på en lille pande.

4

Tilsæt nu pikant flødeost og paprika til grønsagerne. Tilsæt evt. mere paprika, da de kan variere meget i smag og styrke.

5

Tilsæt kylling, de sprøde bacontern og pasta.

6

Rør godt rundt og smag til med salt og peber. SÅ, nu er retten spiseklar 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.