Annonce

Mandler med mørk chokolade og flagesalt

Her er en opskrift på ristede mandler med mørk chokolade og drysset med flagesalt. En nem og hurtig sund snack, som er ret så vanedannende. Seriøst, det er svært at stoppe, når man først er gået igang! Heldigvis er de super nemme at lave og man kan sagtens lave en masse på én gang, så man har nogle på lager.

Nemme mandler med mørk chokolade og flagesalt

Fremgangsmåden er meget ligetil, og det er en af de der opskrifter, hvor det næsten føles forkert at kalde det en opskrift. Så nemt er det.

Mandlerne ristes i ovnen, køles af og overhældes med mørk flydende chokolade og får tilsidst et drys med flagesalt. That’s it.

Mandler med mørk chokolade og flagesalt
Mandler med mørk chokolade og flagesalt

En sød værtindegave

Hvis man hælder chokolademandlerne på et pænt glas og pynter med et bånd, så har man en rigtig sød madgave eller værtindegave.

Her har jeg samlet inspiration til andre værtindegaver i samme genre:

Brændte hasselnødder med vanilje

Brændte mandler med kanel

Nem honningristet müsli med nødder og kerner

Mandler med mørk chokolade og flagesalt
mandler med mørk chokolade

Mandler med mørk chokolade og flagesalt

Mandler med mørk chokolade er en nem og sund snack, som kun kræver tre ingredienser.
5 fra 1 stemme
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 70 g mørk chokolade
  • Flagesalt til at drysse med

Tilberedelse

  • Fordel manderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.
  • Lad dem derefter køle af.
  • Når de er kølet af smeltes mørk chokolade og hældes over. Gør det direkte på bagepapiret eller i en skål.
  • Fordel mandlerne, så de ikke klumper for meget sammen og drys med flagesalt.
  • Lad dem køle helt af og gem dem i en lufttæt beholder.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments