Annonce

Nem honningristet müsli

Tænk, at der skulle gå så længe før, der kom en müsli opskrift på bloggen. En nem honningristet müsli med kerner og nødder. Jeg elsker musli, og jeg synes faktisk det kan være ret svært at finde en, som jeg kan lide. Sagen er nemlig den, at jeg ikke kan lide rosiner (og jeg er heller ikke så glad for tørret frugt generelt) og der er bare virkelig ofte rosiner i færdig müsli blandinger!

Fun fact, da jeg startede med at date Tais, spiste vi müsli til morgenmad hjemme hos ham, og så sørgede han altid for at pille rosinerne fra til mig. That’s pure love!

Nem honningristet müsli med kerner og nødder

Denne version indeholder havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, mandler og hasselnødder. Først er det hele blevet vendt i en stor pande i kokosolie og honning og så bagt i ovnen. Den har en sticky konsistens og måske vil det egenligt være mere rigtigt at kalde det for en granola. Jeg kender ikke rigtig forskellen, må jeg indrømme.

Det smarte er, at du kan bruge denne super simple opskrift, som et udgangspunkt og så kan du altid bare justere efter, hvad du selv godt kan lide i din müsli eller hvad du har på lager af nødder og kerner. Næste gang tror jeg, at jeg vil lave den med nogle kokosflager 🙂

Nem honningristet müsli

En sød idé til en værtindegave

Denne nemme honningristede müsli er også en rigtig sød idé til en værtindegave, da den kan holde sig længe og ser super fin ud serveret i et gammelt glas med et pænt bånd om 🙂 Leder du efter inspiration til flere spiselige gaver, så tjek hele min opskrift samling her.

Nem honningristet müsli

Inspiration til sød og sund morgenmad

Hvis du er på jagt efter mere inspiration til lækker morgenmad, så har jeg her samlet tre opskrifter på sunde og søde retter, som gør sig virkelig godt til morgenmad. Især i weekenden, når der er ekstra tid til at nyde maden.

Sunde vafler med kokos og citron 

Sunde vafler med banan og havregryn

Sød chokoladeomelet

Nem honningristet müsli

Reklamelinks er markeret med*

nem honningristet müsli
5 fra 1 stemme

Nem honningristet müsli

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

  • 2 spsk kokosolie
  • 2 dl mandler
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3 dl finvalsede havregryn
  • 3 spsk honning
  • ½ tsk flagesalt

Tilberedelse

  • Varm kokosolie på en stor pande eller wok.
  • Tilsæt mandler og hasselnødder og rist dem til de begynder at blive gyldne.
  • Tilsæt så solsikkekerner, græskarkerner og finvalsede havregryn.
  • Rist nogle minutter og tilsæt derefter honning og flagesalt og rør rundt til honningen dækker alle nødder og kerner.
  • Fordel det hele på en bageplade med bagepapir og lad det køle helt af. Opbevar din müsli i en lufttæt beholder.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 1 stemme
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments