Morgenmad/ Vafler og pandekager

Sunde vafler med banan og havregryn

God(søndag)morgen,
Der er rykket nyt legetøj ind i Rødbedebageriet og frk. Rødbede her er svært glad! Et vaffeljern der laver klassiske hjertevafler. Hvor hyggeligt er det ikke lige 🙂 Jeg ser allerede for mig, hvordan jeg skal servere lune vafler og varm kakao til Tais og vores datter. Meeen der går jo nogle år, før hun er stor nok til vafler, så jeg har masser af tid til at øve mig. Så det må jeg hellere gøre! Kan allerede mærke, at det der med at få børn, bliver en udemærket undskyldning for alt muligt fremover 😉

De her sunde vafler med banan, havregryn og kardemomme er mit første forsøg, og so far, so good. De blev virkelig lækre og sprøde og jeg glæder mig allerede til at eksperimentere med endnu flere slags – både de salte og de søde.

Hjerteformet mad kan bare noget.
Sunde morgenmadsvaflerJeg lavede dem på en kold snevejrsdag, så jeg overkompenserede og skruede ekstra op på farverne på mit morgenbord og serverede dem med lidt flormelis og frosne hindbær, som jeg hurtigt havde kogt op med noget vaniliepulver. Dertil en lækker crossaint (fra frost), juice og en ægte blogger-mad med avocado.

Sunde morgenmadsvafler

Sunde morgenmadsvafler

Se også min opskrift på ovnbagte morgenmadsvafler her >>>

Sunde vafler med banan og havregryn

Print opskrift
Antal: 4 stk. Cooking Time: 15 min.

ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1 banan
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 dl mandel-hasselnøddemælk (eller anden type mælk)
  • ½ tsk bagepulver
  • Kokosolie til at stege i

Sådan gør du:

1

Havregrynen blendes til mel.

2

Og derefter tilsættes de andre ingredienser. Blend til dejen er helt flydende.

3

Smør vaffeljernet med kokosolie, så godt du kan og bag vaflerne. Der er til ca. 4 stk. - alt efter hvor stort dit vaffeljern er.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.