God(søndag)morgen,
Der er rykket nyt legetøj ind i Rødbedebageriet og frk. Rødbede her er svært glad! Et vaffeljern der laver klassiske hjertevafler. Hvor hyggeligt er det ikke lige 🙂 Jeg ser allerede for mig, hvordan jeg skal servere lune vafler og varm kakao til Tais og vores datter. Meeen der går jo nogle år, før hun er stor nok til vafler, så jeg har masser af tid til at øve mig. Så det må jeg hellere gøre! Kan allerede mærke, at det der med at få børn, bliver en udemærket undskyldning for alt muligt fremover 😉
Sunde vafler med banan og havregryn: lækre, sprøde og sunde
De her sunde vafler med banan, havregryn og kardemomme er mit første forsøg, og so far, so good. De blev virkelig lækre og sprøde og jeg glæder mig allerede til at eksperimentere med endnu flere slags – både de salte og de søde.

Hjerteformet mad kan bare noget.
Jeg lavede dem på en kold snevejrsdag, så jeg overkompenserede og skruede ekstra op på farverne på mit morgenbord og serverede dem med lidt flormelis og frosne hindbær, som jeg hurtigt havde kogt op med noget vaniliepulver. Dertil en lækker crossaint (fra frost), juice og en ægte blogger-mad med avocado.



Se også min opskrift på ovnbagte morgenmadsvafler her >>>

Sunde vafler med banan og havregryn
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 2 æg
- 1 banan
- 1 tsk kardemomme
- 1 dl mandel-hasselnøddemælk (eller anden type mælk)
- ½ tsk bagepulver
- Kokosolie til at stege i
Tilberedelse
- Havregrynen blendes til mel.
- Og derefter tilsættes de andre ingredienser. Blend til dejen er helt flydende.
- Smør vaffeljernet med kokosolie, så godt du kan og bag vaflerne. Der er til ca. 4 stk. – alt efter hvor stort dit vaffeljern er.