Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!
Her har du opskriften på en hjemmelavet knækbrød færdigblanding. En slags to-i-en opskrift kan man vel kalde det. Du får nemlig både opskriften på en idé til en super sød (og sund) hjemmelavet madgave. En færdigblanding der kan trylles om til de lækreste knækbrød med kerner og frø. Derudover får du selvfølgelig også en guide til, hvad modtageren af gaven skal gøre. Hvilke ingredienser der mangler for at lave blandingen om til knækbrød og hvordan og hvorledes man gør.
Og vil du gerne springe hele gavedelen over, så kan du også sagtens følge opskriften og lave knækbrød uden først at komme ingredienserne på glas 🙂
Hjemmelavet knækbrød færdigblanding: En nem gaveidé
Jeg synes sådan nogle her hjemmelavede færdigblandinger er nogle virkelig dejlige gaver. De er personlige og hjemmelavede, og så er de super smarte. Det kræver intet andet en vand og olie at lave indholdet af disse glas om til knækbrød. Det er da lige til at overkomme.
Noget andet jeg godt kan lide ved denne gaveidé er, at knækbrødene er sunde og fuld af gode sager. Ofte kan der godt gå meget sukker og kage i den i forhold til spiselige gaver, men jeg kan mærke en efterspørgsel på opskrifter i den sundere ende også. Forestil dig lige at forære sådan et her glas og så en god ost ved siden af eksempelvis. Måske et sødt kort også eller et hjemmelavet gavekort. Mulighederne er mange, og man kan enten lade gaven tale for sig selv, eller man kan bruge den som en del af en større gave.
Inspiration til hjemmelavede spiselige gaver
Synes du også det er hyggeligt med hjemmelavede spiselige gaver, så har jeg her samlet nogle flere opskrifter 🙂
Ingredienserne til at fylde i glasset, finder du i selve opskriften længere nede. Derudover skal du bruge et glas eller en beholder af en art med lufttæt låg, der kan indeholde minimum 8 dl. Det er pænest, hvis det er noget gennemsigtigt, men man kan også sagtens lave blandingen og putte den i en zip-bag. Det at den ligger i lag er udelukkendes fordi det pynter og er flot.
Derudover skal bruge du et mærkat eller en lille seddel, hvor du skriver bageinstrukserne på. Dem finder du også i selve opskriften 🙂 Du kan eksempelvis skrive dem i hånden på et manillamærke og binde om glasset med en pæn snor. En anden mulighed er også at skrive instrukserne på computeren og printe dem ud og klistre dem på. Her gælder det om at være kreativ og pynte gaven, som du har lyst til 🙂
Giv færdigbagte knækbrød
Der er også den mulighed, at du selv bager knækbrødene og så forærer dem væk færdigbagte (eller spiser dem selv selvfølgelig). Så kan du eksempelvis binde en sløjfe rundt om dem eller putte dem i en fin pose.
Reklamelinks er markeret med*
5 fra 1 stemme
Hjemmelavet knækbrød færdigblanding
En virkelig god opskrift på en hjemmelavet knækbrød færdigblanding og på nogle virkelig gode knækbrød med kerner og frø.
Bland så hvedemel med salt og bagepulver og hæld det nederst i glasset. Ryst glasset, så det ligger helt fladt. Fortsæt så med havregryn, hørfrø, chiafrø, sesamfrø og solsikkekerner. Det er ikke så vigtigt, hvilken rækkefølge det bliver hældt i.
Pynt glasset og skriv følgende på en seddel eller et lille stykke pap, som du binder rundt om glasset:
“Tænd ovnen ved 200 grader. Hæld indholdet fra glasset i en skål og tilsæt 2 dl vand og 1 1/2 dl olie. Bland det hele godt rundt. Del dejen i to og rul hver del mellem to stykker bagepapir til det er ca 2-3 mm tykt. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær dejen ud i firkanter. Bag i ca 20 min eller til de er gyldne.”
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
🍲🍽️
Sammensæt din egen vegetariske madplan
Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!
Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.
Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.
Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.
Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.