Aubergine lasagne

Her har du en lasagne med aubergine i stedet for klassiske lasagneplader. Det giver en helt særlig blød, let og saftig konsistens, som smager helt vildt lækkert. Auberginerne suger smag fra tomatsaucen og det cremede ostefyld, og resultatet er en vegetar lasagne med aubergine, der smager af meget mere, end man lige tror.

Aubergine lasagne

Saftig, cremet og nem aubergine lasagne uden pastaplader

Reklamelinks er markeret med*

Aubergine lasagne
Ingen bedømmelser endnu

Aubergine lasagne

En saftig og frisk aubergine lasagne med aubergineskiver i stedet for pastaplader. Det er en rigtig smagsbombe fuld af grøntsager og ost. Server den eksempelvis med noget hvidløgsflute og hummus.
Opskrifter giver til 4-6 personer
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter

Ingredienser 

Tilberedelse

  • Vask auberginerne og skær dem på langs så de er ca. 0,5 cm. tykke. Læg dem derefter på en bageplade og kom salt ud over dem. Lad dem ligge i 10 minutter eller længere indtil salten har trukket noget væske ud.
    2 auberginer,1 tsk groft salt
  • Imens kan du gå i gang med tomatsaucen. Hak løg og hvidløg og kom det i en stor gryde med olivenolie ved middelvarme. Skær gulerod i mindre tern og kom det i gryden sammen med det andet og lad det stege i 5 minutter. Tilføj basilikum, oregano og peber til blandingen. Kom hakkede tomater, sukker og balsamicoeddike i og lad saucen stå og simre. Smag til, men vær forsigtig med salaten, da aubergineskiverne også bliver let salte.
    1 løg,4 fed hvidløg,1 gulerod,1 tsk tørret oregano,1 håndfuld frisk basilikum eller 2 tsk tørret basilikum,1 spsk sukker,2 dåser hakkede tomater,1 spsk balsamico eddike
  • Nu tilbage til aubergineskiverne. Dup salten og væsken væk med noget køkkenrulle. Det gør ikke noget, hvis du ikke får alt salten med. Steg dem på en pande i olivenolie i ca. 5 minutter på hver side eller til de bliver gyldne og kom dem over på et fad/en tallerken.
  • Nu til ostefyldet. Vask og steg spinaten på en pande og tag det af, så det kan køle af. Vrid det for væske, hak groft og blandt det med med ricotta, 100 gram revet mozzarella (gem resten til senere) og salt og peber.
    200 g revet mozzarella
,100 g frisk spinat,250 g ricotta,1 tsk kværnet peber
  • Nu skal lasagne samles. Start med at tænde ovnen på 190 grader (varmluft).
  • Tag et lasagnefad og smør med lidt olivenolie. Jeg brugte et fad med følgende mål: 24 x 32 x 5 cm. Kom først tomatblandingen nederst. Kom så dine aubergineskiver ovenpå. Smør derefter osteblandingen udover aubergineskiverne, så godt du nu kan. Det gør ikke noget, hvis det ligger lidt i små klumper. Fortsat med disse lag indtil du har brugt alle ingredienserne.
  • Kom resten af den revne mozzarella på toppen.
  • Bag lasagnen ved 190 ° i ca. 40 minutter. Kom evt sølvpapir på til sidst, hvis osten begynder at blive for brun. Ovne kan variere, men osten skal være smeltet og gylden og du skal kunne stikke en gaffel igennem uden lasagenen føles hård.
  • Lad lasagnen stå og hvile lidt inden den skæres ud, så den får lov at sætte sig.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift vegetarlasagne med røde linser.

Vegetarlasagne – linselasagne med røde linser
Den ultimativt bedste vegetarlasagne har du lige her. Kødet er byttet ud med masse grøntsager og røde linser og så er der rigeligt med mornaysauce i.
Gå til opskrift
vegetarlasagne med røde linser
Aubergine lasagne før den har været i ovnen

Ingredienser i aubergine lasagne

Her får du et overblik over nogle af de ingredienser, der gør denne lasagne ekstra god. Samt små tips til justeringer og alternativer.

  • Auberginer: Auberginerne er selve grundlaget i denne lasagne. Jeg bruger dem som erstatning for lasagneplader, og de giver retten en blød, næsten smøragtig konsistens, når de er tilberedt rigtigt.
  • Groft salt: Salt bruges primært til auberginerne i starten. Det hjælper med at trække overskydende væske ud og giver en bedre struktur i den færdige vegetar lasagne med aubergine.
  • Løg: Løg danner basen i tomatsaucen og giver en rund og let sød smag. Jeg hakker det fint, så det smelter sammen med saucen og ikke tager fokus.
  • Hvidløg: Hvidløg giver dybde og varme til saucen. Jeg kan godt lide en tydelig, men ikke skarp hvidløgssmag i lasagne med aubergine.
  • Gulerod: Guleroden bidrager med naturlig sødme og balance til tomaterne.
  • Sukker: En smule sukker runder tomatsaucen af og fjerner det mest syrlige fra de hakkede tomater.
  • Hakkede tomater: Tomaterne er fundamentet i saucen. Jeg foretrækker en god kvalitet, da smagen virkelig træder frem i en auberginelasagne.
  • Balsamico eddike: Balsamico giver en let dybde og afrundet syre. Den kan undlades, men jeg synes, den giver noget ekstra.
  • Mozzarella: Mozzarella giver den klassiske, bløde ostestruktur. Jeg bruger både i fyldet og på toppen for en gylden overflade. Du kan også komme tynde skiver af frisk mozzarella oven på inden den kommer i ovnen.
  • Frisk spinat: Spinat giver friskhed og lidt bid, som bryder det cremede.
  • Ricotta: Ricotta gør fyldet mildt og cremet. Det er den ost, der binder lagene sammen.
  • Kværnet peber: Peber giver et lille spark og balancerer fedmen fra osten.
Aubergine lasagne

Hvorfor aubergine fungerer så godt i lasagne

Aubergine har en helt særlig evne til at suge smag til sig. Når auberginen først er tilberedt, bliver den blød og næsten cremet i sig selv, og den lægger sig perfekt mellem lagene af tomatsauce og ostefyld. I denne lasagne med aubergine erstatter auberginen de klassiske pastaplader, uden at man savner dem.

Noget af det, jeg holder allermest af ved auberginelasagne, er, at retten stadig føles fyldig og mættende, selvom den er uden pasta. Auberginen giver struktur og tyngde, men på en lettere måde. Samtidig får man en lasagne aubergine, hvor smagen af grøntsager virkelig får lov at spille hovedrollen.

Sådan får du mest smag og den rette konsistens

Efter min erfaring er det især auberginerne, der afgør, om en aubergine lasagne bliver virkelig god. Jeg starter altid med at skære auberginerne i skiver og drysse dem let med salt. De får lov at trække, mens jeg laver tomatsaucen. Det fjerner overskydende væske og gør, at lasagnen ikke bliver vandet.

Ricottaen er efter min mening helt central her. Den giver fylde uden at blive tung og sørger for, at lasagnen ikke føles tør. Når ricottaen blandes med mozzarella og spinat, får man et lag, der både er cremet og let, og som fordeler sig jævnt mellem aubergineskiverne. Jeg krydrer altid med peber og smager forsigtigt til med salt, så fyldet ikke bliver fladt.

Tomatsaucen må gerne simre lidt, så smagen samler sig. Jeg synes, det gør en stor forskel at runde den af med en smule sukker og eventuelt balsamico, så syren ikke tager over. Når lagene samles, opstår der en vegetar lasagne med aubergine, hvor hver bid har både friskhed, fedme og varme.

Aubergine lasagne

Serveringsmuligheder til aubergine lasagne

Selvom denne aubergine lasagne er let og grøntsagsbaseret, kan den sagtens blive en mættende og fuldendt middag med det rette tilbehør. Når jeg serverer den til hverdag, holder jeg det ofte simpelt. Det kunne være noget hvidløgsflute og hummus. Det kunne også være ovnbagte rodfrugter, vegetardeller, krydrede kikærter eller en lun linsesalat med citron og urter. Jeg synes især, at linser eller bælgfrugter fungerer godt sammen med auberginelasagne, fordi de giver protein og fylde uden at gøre måltidet tungt. Se alle mine opskrifter på vegetariske deller her og se mine salater her.

Fyld til aubergine lasagne

Måske er disse vegetariske lasagner også noget for dig?

Spinatlasagne med grønne linser
Den lækreste spinatlasagne med grønne linser, citron og mornaysauce. Den kan holde sig på køl i flere dage og kan også fryses ned.
Gå til opskrift
spinatlasagne med grønne linser i et fad
Grøntsagslasagne
Den bedste grøntsagslasagne! Den er både velsmagende og nærende og rimelig nem at lave. Ideel til en kødfri middag fyldt med farverige grøntsager og cremet ost. Den smager mindst lige så godt dagen efter og er også fryseegnet.
Gå til opskrift
grøntsagslasagne hvor der er taget et stykke
Vegetarlasagne – linselasagne med røde linser
Den ultimativt bedste vegetarlasagne har du lige her. Kødet er byttet ud med masse grøntsager og røde linser og så er der rigeligt med mornaysauce i.
Gå til opskrift
vegetarlasagne med røde linser

Oftest stillede spørgsmål til beluga bolognese

Kan aubergine lasagne laves i forvejen?

Ja, det gør jeg ofte. Lasagnen kan samles tidligere på dagen eller dagen før og opbevares på køl. Jeg synes faktisk, at en lasagne med aubergine ofte smager endnu bedre, når den har fået lov at trække lidt.

Kan auberginelasagne fryses?

Ja, det kan den godt. Jeg anbefaler at fryse den i portionsstørrelser. Konsistensen bliver en smule blødere efter optøning, men smagen er stadig rigtig god.

Hvor længe kan lasagne med aubergine holde sig i køleskabet?

Den kan holde sig i op til tre dage på køl i en tætsluttende beholder.

Aubergine lasagne
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments