Annonce

8 hjemmelavede værtindegaver

En hjemmelavet gave kan noget helt særligt, synes jeg. Tanken om, at nogen har hældt tid og kærlighed i en lille bøtte something-something, den varmer. Ofte kan værtindegaver også være lidt upersonlige. En pakke chokolade, en flaske vin eller en blomst. Alle dejlige gaver man bliver glad for, men hvis du lige vil oppe dit game, så kan jeg anbefale hjemmelavede værtindegaver.

Inspiration til hjemmelavede værtindegaver

Her har jeg samlet otte opskrifter på forskellige former for hjemmelavede værtindegaver. Fælles for dem er, at de alle er relativt nemme at lave, lette at transportere og kan holde sig mange dage/uger (alt afhængigt af opskriften).

Du kommer rigtig langt med at genbruge gamle madglas og noget sødt bånd. Glas der har været tomatsovs eller pesto i. Hvis du vil vide, hvordan du får etiketterne af, så læs min guide HER.

hjemmelavede værtindegaver snickers kugler

Brændte hasselnødder med vanilje

Du kender sikkert brændte mandler, men man kan også lavede brændte hasselnødder. De har en coating af en slags sukkerkaramel og præcis som med brændte mandler, så spreder der sig også en dejlig duft i hjemmet, når man laver dem.

FIND OPSKRIFTEN HER

Brændte hasselnødder værtindegave

Brændte mandler med kanel

Det er overraskende nemt at lave hjemmelavede brændte mandler. Det kræver bare mandler, sukker, vand, en smule kanel og en masse tålmodighed. Man skal nemlig stå ved panden og røre rundt hele tiden, så karamellen ikke brænder på. Med lidt musik eller podcast i baggrunden er det nu meget hyggeligt. Ligesom med de brændte hasselnødder, så kan de holde sig længe, så man løbende kan gå og hapse af dem.

FIND OPSKRIFTEN HER

Brændte mandler værtindegave

Nem honningristet müsli med kerner og nødder

Hvad med at give en portion hjemmelavet müsli? Denne version indeholder havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, mandler og hasselnødder. Den har en sticky konsistens og smager himmelsk. Giv den eksempelvis til den nybagte mor, der ikke har meget overskud til at stå i køkkenet.

FIND OPSKRIFTEN HER

Nem müsli med kerner og nødder værtindegave

Hjemmelavet lemon curd

Lemon curd er både nemt og billigt at lave det selv. Nedenfor er en opskrift på en portion der giver et stort glas (sådan et der engang har været rødkål i). Hvis du virkelig vil imponere, så bager du lige en portion scones og giver en lille pose med, når du giver glasset. Jeg har en rigtig god opskrift på scones HER.

FIND OPSKRIFTEN HER

lemon curd værtindegave

Ristede nødder i honning

Her har du et bud på en sød værtindegave, som er perfekt til osteelskeren. Ristede nødder i honning med et strejf af appelsin.  Det smager SÅ lækkert ovenpå eksempelvis et stykke vesterhavsost, sådan som jeg har serveret det her på billedet. Det er en MEGET nem opskrift, så sådan et glas kan lynhurtigt bikses sammen.

FIND OPSKRIFTEN HER

Nødder i honning værtindegave

Chokoladebrud med påskeæg, mandler og skumfiduser

Her er et chokoladebrud, som kan varieres efter, hvad du har. Hvis du eksempelvis ikke kan få påskeæg, så byt dem ud med smarties og hvis du ikke har mandler, så brug peanuts. En super gave til chokolade elskeren 🙂

FIND OPSKRIFTEN HER

Chokoladebrud værtindegave

Hjemmelavede karameller med flagesalt

De her saltkarameller har jeg virkelig lavet mange gange! Mmmh de er gode 🙂 Og med noget bagepapir og en pose/et gammel syltetøjsglas, så har man en super fin lille gave.

FIND OPSKRIFTEN HER

Hjemmelavede karameller med havsalt værtindegave

Sunde snickers kuger

Vil du gerne give noget, der er sødt, men samtidigt i den sundere ende, så kan jeg anbefale disse snickerskugler med dadler og peanut butter.

FIND OPSKRIFTEN HER 

Sunde snickers kugler værtindegave

Det var det for denne omgang. Jeg håber du er blevet inspireret og måske har fået lyst til at lave en spiselig gave til en du holder af:)

8 hjemmelavede værtindegaver 1
Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Del med nogen du holder af

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments