Annonce

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Spiselig gave: Ristede nødder i honning med appelsinsaft

** Du kan få leveret ingredienserne fra denne opskrift, direkte til din hoveddør **

Her har du et bud på en sød værtindegave, som er perfekt til osteelskeren. Ristede nødder i honning med et strejf af appelsin. Måååms. Det smager SÅ lækkert ovenpå eksempelvis et stykke vesterhavsost, sådan som jeg har serveret det her i indlægget.

Noget lækkert knækbrød, et stykke god ost og en smule nødder i honning, så har man en rigtig dejlig lille hapser.

Se også min opskrift på en hjemmelavet nøddemix med saltede nødder.

Ristede nødder med honning

Her har jeg brugt en blanding af hasselnødder, mandler og valnødder, men man kan sagtens bare bruge én slags nødder eller blande, som man nu har lyst til. De har fået en tur i ovnen, før jeg har blandet dem med honningen for at gøre nøddesmagen endnu mere intens. Der sker virkelig noget med nødder, når de bliver ristet i ovnen eller på en pande.

Udover at bruge nødder i honning til ostebordet, så kan du også bruge dem på havregrøden, på pandekager, til kager eller du kan snacke dem direkte fra glasset. Der findes sikkert også en masse andre måder du kan servere dem på. Kom endelig med gode ideer i kommentarfeltet 🙂

Nødder i honning
Nødder i honning

Inspiration til værtindegaver

Synes du også det er hyggeligt at give hjemmelavede madgaver? Så har jeg samlet nogle links til andre opskrifter på værtindegaver, som du selv nemt kan bikse sammen. Jeg lover, de er meget sjovere at give end en pakke købechokolade.

Brændte mandler med et hint af kanel

Sunde dadelkugler med snickers smag

Chewy karameller med flagesalt

Nødder i honning

Reklamelinks er markeret med*

Ristede nødder i honning
4,75 fra 4 stemmer

Ristede nødder i honning med appelsinsaft

Her har du et bud på en sød værtindegave, som er perfekt til osteelskeren. Det smager SÅ lækkert ovenpå en ostemad.
Antal: 1 glas

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser 

  • 150 g nødder (her en blanding af hasselnødder, valnødder og mandler)
  • 1 dl acaciehonning
  • 2 spsk appelsinsaft

Læg alle varer i kurv på Nemlig

    Tilberedelse

    • Hæld nødderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 7-10 minutter.
    • Tag dem ud og lad dem køle lidt af. Placer håndfladerne ovenpå nødderne og rul rundt til skallen på nødderne begynder at falde af.
    • Fjern skallerne (det gør ikke noget, hvis den stadig sidder på nogle steder). Du kan evt hakke nødderne en smule.
    • Put honning og appelsinsaft i en gryde og varm det op. Tilsæt nødderne og sluk for blusset.
    • Når blandingen er kølet helt af hældes den på et glas, som først er blevet skoldet med kogende vand.
    Kunne du lide opskriften?

    (Klik på stjernerne for at bedømme)

    4,75 fra 4 stemmer
    Pin Del Udskriv
    Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

    🍲🍽️

    Sammensæt din egen vegetariske madplan

    Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

    Del med nogen du holder af
    Katharina Kjeldgaard
    Katharina Kjeldgaard

    Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

    Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

    Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

    Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

    Abonner
    Giv besked om
    Opskriftsvurdering




    Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

    4 Kommentarer
    Ældste
    Nyeste
    Inline Feedbacks
    View all comments