20. februar 2020

Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade

sunde cookies

Her har I opskriften på de lækreste sunde cookies med blandt andet peanutbutter og mørk chokolade. De er super nemme at lave og er et hit både hos de store og små.

Sunde cookies der smager godt!

Søde sager kan heldigvis godt være (forholdsvis) sunde og smage fantastisk. Halleluja! Et andet plus er også, at man ofte ikke kan spise så mange af de sundere slags og får en dejlig mæthedsfornemmelse, som man ikke får, når man spiser the real deal 😉 Disse cookies indeholder blandt andet både banan, peanutbutter og havregryn. Alle ingredienser som fylder godt og sørger for, at men ikke behøver meget mere end et par stykker for at have fået tilfredsstillet sin lækkersult.

Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade 1
Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade 3
Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade 5
Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade 7

Mangler du inspiration til andre sunde søde sager?

Leder du efter flere opskrifter på sundere sager, som du kan snacke i sofaen? Så har jeg her samlet tre opskrifter til dig, som vi er meget glade for her i huset. Mine kokostoppe, chokoladetrøfler lavet på kikærter (en favorit hos Tais) og sunde snickers kugler.

Opskrifterne har du her:

Kokostoppe uden tilsat sukker

Chokoladetrøfler lavet på kikærter 

Sunde snickers kugler

Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade 9
sunde cookies

Sunde cookies med peanutbutter og mørk chokolade

De lækreste sunde cookies med blandt andet peanutbutter og mørk chokolade. De er super nemme at lave og er et hit både hos de store og små.
5 fra 1 stemme
Antal: 23 stk
Forberedelse10 min
Tilberedelse15 min
9 min

Ingredienser

  • 3 små eller to store bananer
  • 5 dadler uden sten
  • 3 spsk kokosolie
  • 3 spsk peanutbutter crunchy
  • 1/2 tsk havsalt
  • 100 g mørk chokolade
  • 270 g finvalsede havregryn

Tilberedelse

  • Bland bananer, dadler, kokosolie, peanutbutter og havsalt i en skål og blend med en stavblender.
  • Når massen er glat i konsistensen tilsættes hakket mørk chokolade og havregryn. Rør det hele godt rundt.
  • Form dem til små, flade cookies og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter.
  • Drys evt med lidt flagesalt efter du har taget dem ud af ovnen og ladet dem køle lidt af.
  • De smager bedst friskbagte.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments