Annonce

Sunde kokostoppe

Hej med jer,
Jeg sidder i skrivende stund på vores kontor og svarer mails, blogger og får ordnet alt muligt praktisk, mens Tais leger med Viona i stuen. Det er noget nyt vi prøver. Når jeg går ind på kontoret, så eksisterer jeg ikke. Altså i lejligheden, haha. Det giver mig en time eller to, hvor jeg kan få ordnet ting, hygget mig og bare være mig. Ahr. Alene-tid er der ikke meget af som mor, så det er dejligt, at jeg kan tage mig lidt her i weekenden. Hygge med en kop is-kaffe og bloggen 🙂 Researcher på opskrifter: læse om madspild.

Sunde kokostoppe

I dag vil jeg gerne dele en opskrift på disse sunde kokostoppe uden raffineret sukker. De er i stedet sødet med dadler og smager mere af kokos end dem man køber. Jeg synes de er lækre, og det synes både Tais og min mødregruppe også 🙂

Man kan sagtens lave dem, så de får mere top på, men jeg har lavet mine runde og flade, så de er lettere at spise, og så man får noget af chokoladebunden ind i munden ved hver bid.

Der er en sød følger på Instagram, der har tippet om, at man også kan søde med bananer, så det vil jeg også prøve en dag 🙂

Sunde kokostoppe 1
Sunde kokostoppe 2
Sunde kokostoppe 3

Sunde kokostoppe

Disse sunde kokostoppe er sødet med honning og dadler og smager fantastisk. Mine børn elsker dem!
5 fra 1 stemme
Antal: 13 stk
Forberedelse10 min
Tilberedelse10 min
I alt20 min

Ingredienser

  • 150 g friske dadler
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 æg
  • 200 g kokosmel
  • 3 spsk flydende honning
  • ½ tsk vaniliepulver
  • 70 g mørk chokolade (jeg brugte en med appelsinsmag)

Tilberedelse

  • Fjern stenene fra de friske dadler og hak dem fint med en stor kniv. Du kan også komme dem i en blender/foodprocesser, men jeg synes det er lettere bare at hakke dem fint.
    150 g friske dadler
  • Hæld dadlerne og alle ingredienser i en skål (undtager chokoladen) og bland det hele godt sammen. Det er lettest at bruge hænderne.
    1 spsk kokosolie, 1 æg, 200 g kokosmel, 3 spsk flydende honning, ½ tsk vaniliepulver
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Form kokostoppene, som du gerne vil have dem. Pres dem godt sammen, inden du sætter dem på bagepladen, så de ikke smuldrer.
  • Bag dem i ca. 10 min eller til de begynder at blive gyldne.
  • Smelt noget chokolade og dyp bundene af kokostoppen i chokoladen og lad dem køle af.
    70 g mørk chokolade
Del med nogen du holder af
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments