11. januar 2017

Opskrift: Nem instant suppe

vsco_121116_zpssqldnjqk.jpg

Øv noget ondt, ondt vejr vi har været udsat for de sidste par dage. Mine tørre læber og røde kinder kan slet ikke lide det, så jeg prøver at opholde mig mest muligt indedøre, pakket ind i en masse varm strik og med noget varmt i hænderne. Når jeg har nået min kaffe-limit, så kan jeg godt lide at hygge mig med en kop nem instant suppe. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg har en svaghed for de der instant supper fra Knorr, hvor man bare hælder noget kogende vand på og rører rundt.

Problemet er bare, at de er pebrede i prisen, de absolut ingen næring indeholder, og så findes der ikke særlig mange forskellige smagsvarianter (hvilket nok er det største problem 😉 ). Så nu har jeg fundet en løsning, der løser ALLE mine store (STORE) problemer. Jeg laver da bare min egen nem instant suppe, som jeg kan have med på farten 🙂

Det er super nemt og smager 1000 gange bedre. Her har jeg lavet en thai inspireret version med svampe, spinat og risnudler, men man kan helt sikkert også eksperimentere med masser af andre smagsvarianter.

instant suppe
instant suppe
instant suppe

Det skal du bruge (til 1 person): 
1 spsk soya
1 spsk. tamari
1/2 tsk. grønsagsboullion
1 håndfuld risnudler
2 hakkede forårsløg
1 håndfuld shitake svampe
1 lille håndfuld frisk spinat
En lille håndfuld bønnespirer
Lidt frisk frinthakket chili

Note: Hvor meget du skal bruge af de forskellige ingredienser kommer meget an på, hvor stor en beholder du vælger. Her har jeg brugt et Maison Jar (et stort syltetøjsglas)

Sådan gør du:
1.
Kog noget vand og hæld det over risnudlerne. Lad dem stå og trække i 3 min. og hæld derefter vandet fra.
2. Hæld først soya og tamari i glasset og fyld det derefter op med de øvrige ingredienser.
3. Sæt låg på og hæld kogende vand over, når du er klar til at spise.
4. Lad det trække et par minutter og rør godt rundt.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments