Iskaffe med brun farin er den lækreste, cremede iskaffe. Nærmest som en lille dessert. Jeg har valgt at kalde den cinnamon bun iskaffe for den smager simpelthen af kanelsnegle. En lille hverdagstreat, som giver luksus café hygge stemning derhjemme, i haven eller i gården.
Den er lavet uden espessomaskine, men du kan selvfølgelig godt lave et espresso shot eller to, hvis du har en maskine.

Reklamelinks er markeret med*

Iskaffe med brun farin
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 tsk instant kaffe
- 1 spsk brun farin (eller mindre)
- 1 knips flagesalt
- ½ tsk kanel Reklame for helsebixen.dk
- ½ dl kogende vand
- 8-10 stk isterninger
- 1-2 dl barista havremælk (eller en anden mælketype du foretrækker)
Tilberedelse
- Rør kaffe, brun farin, flagesalt og kanel i et forholdvis stort glas. Kom så det kogende vand i. Hold derefter en lille elektrisk mælkeskummer ned i blandingen og pisk til det er skummende og cremet.2 tsk instant kaffe,1 spsk brun farin,1 knips flagesalt,½ tsk kanel,½ dl kogende vand
- Fyld glasset op med isterninger. Gerne så det er næsten fyldt.8-10 stk isterninger
- Hæld barista havremælk eller din foretrukne mælk over isen, og server straks.1-2 dl barista havremælk
Noter
- Drikken skal laves og drikkes med det samme.
- Forbered på forhånd: Bland kaffe, brun farin, flagesalt og kanel i et glas eller en lille beholder uden vand. Tilsæt det kogende vand lige inden servering.
- Udstyr: En lille elektrisk mælkekummer er nødvendig for den rette cremede konsistens.
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på iskaffe med banan.

Sådan får du den rigtige smag og konsistens
Kanel kan hurtigt tage over, hvis den bare drysses i til sidst. Når du blander den direkte i den varme kaffe sammen med brun farin, bliver smagen rundere og mere jævn i hele glasset. Det lille knips flagesalt er også værd at holde fast i. Det fremhæver både kaffe og sødme, uden at drikken kommer til at smage salt. Og her er en lille elektrisk mælkeskummer essentiel. Du kommer den direkte ned i kaffeblandingen og pisker til det bliver helt skummet og cremet. Dernæst kommer du isterninger i og til sidst mælk.
Hvis du bruger barista havremælk, får du typisk den mest cremede overflade og den mest caféagtige fornemmelse. Almindelig mælk fungerer også fint, men det kan variere hvor meget det skummer.
Oftest stillede spørgsmål til iskaffe med brun farin
Kan man lave iskaffe med brun farin uden havremælk?
Ja, det kan man. Almindelig mælk, laktosefri mælk eller en anden plantedrik fungerer fint.
Kan man lave cinnamon bun iskaffe uden instant kaffe?
Ja, men den bliver lidt anderledes. Du kan bruge stærk afkølet kaffe eller espresso shots.
Hvorfor skal der salt i iskaffe?
Ja, en lille smule gør en forskel. Salt dæmper ikke sødmen, men løfter kaffesmag og kanel, så drikken smager mere balanceret.
Hvad hvis jeg ikke har en mælkeskummer
Du kan evt komme kaffeblandingen i et tomt syltetøjsglas og ryste det, så det begynder at skumme lidt. Det vil dog ikke få samme cremede konsistens.








