Annonce

Hvid gløgg uden alkohol – med æble og hyldeblomst

Er du heller ikke så vild med gløgg? Og her mener jeg den traditionelle røde slags med rosiner og mandler? SÅ skal du prøve denne her opskrift på hvid gløgg med æble og hyldeblomst. Du må selvfølgelig også godt prøve den, hvis du godt kan lide traditionel gløgg 😉

Denne hvide gløgg er lys og lavet på æblemost og hyldeblomst, og er tilsat en masse lækre julede krydderier, så smagen bliver intens og varm. Jeg har lavet den flere år nu, så selvfølgelig skulle den have en plads i mit juleopskrift arkiv.

hvid gløgg opskrift

Opskrift på hvid gløgg med æble og hyldeblomst

Opskriften er alkoholfri, men hvis man ønsker den skal have et kick, så kan man bare tilsætte et skvæt rom, når man har hældt op, og så varmer den ekstra godt 😉

Den er nem at lave, da du bare tilsætter de forskellige ingredienser til en stor gryde. Æblemost, hyldeblomst, kanelstænger, stjerneanis, nelliker og alle de andre krydderier. Jeg garanterer dig for, at dit hjem kommer til at dufte skønt og få dig i julestemning.

Først skal gløggen have et hurtigt opkog og så skal den bare stå og trække. Jo længere tid den står, desto mere intens bliver smagen. Jeg plejer i hvert fald at lade den stå i minimum én time. Hvis du synes den er blevet for stærk, så kan du altid smage den til med ekstra æblemost (eller æblejuice) eller hyldeblomst.

I denne gløgg er der ikke rosiner og mandler, men der er derimod små stykker æble. De giver en dejlig frisk smag og lidt bid. Har du et æble eller to til overs, så kan jeg anbefale denne spidskålssalat med sprøde stykker æble.

opskrift hvid gløgg

Hvid gløgg holdbarhed

Gløggen kan sagtens holde sig i en uges tid på køl. Hvis du har tænkt dig at opbevare den så længe, så vil jeg nok anbefale, at du sier den, så krydderierne ikke ligger og trækker endnu mere smag. Hvis den er blevet for stærk, så kan du bare tilsætte ekstra æblemost eller hyldeblomstsaft. Husk friske små stykker æble, når du serverer den 🙂

hvid gløgg med æble opskrift

Prøv også mine juleopskrifter på: Brændte mandler med kanel, hjemmelavet rødkål ala Meyers, citronspecier med blå birkes og brændte hasselnødder med vanilje.

hvid gløgg med æble

Reklamelinks er markeret med*

hvid gløgg opskrift
4,67 fra 6 stemmer

Hvid gløgg med æble og hyldeblomst

Hvid gløgg uden alkohol med æblemost, hyldeblomst og julekrydderier. Den smager fantastisk og er et godt alternativ til den mere traditionelle gløgg.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer 15 minutter
Samlet tid 2 timer 25 minutter

Ingredienser 

  • 1 ½ liter æblejuice
  • ½ liter hyldeblomst saftevand
  • 3 kanelstænger
  • 5 stjerneanis
  • 13 kardemommekapsler
  • 10 nelliker
  • 1 øko citron i skiver
  • 3 spsk rørsukker
  • 3 cm frisk ingefær i skiver (uden skræl)
  • Frisk æble til servering

Tilberedelse

  • Hæld det hele i en stor gryde og lad det simre i 15 min tid. Slut og lad det stå og trække i minimum 1 time.
  • Bliver den for stærk så spæd endelig til med ekstra æblemost.
  • Varm den op igen, når den skal drikkes og server med friske stykker æble i.

Noter

Holdbarhed: Du kan sagtens gemme den færdige gløgg i en uges tid. Du kan evt. si krydderierne fra, så står den ikke og trækker endnu mere smag. Varm den op, når du skal drikke den og spæd evt. til med ekstra æblemost eller hyleblomst, hvis den er blevet for stærk. 
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

4,67 fra 6 stemmer
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
hvid gløgg opskrift
hjemmelavet hvid gløgg

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments