De her chokolademuffins med sorte bønner er et kæmpe hit herhjemme. Det lyder måske lidt underligt med bønner i en kage, men de smager SÅ godt. Bønnerne tilfører fugt, som fungerer rigtig godt i en muffin. De er både glutenfri og sukkerfri (altså i forhold til raffineret sukker), men det er ikke til at smage! Ja, det lyder helt skørt, men det er altså rigtigt.
Muffins med sorte bønner og peanut butter topping
På toppen af disse chokolademuffins med sorte bønner finder du en lækker peanut butter creme (eller hvad man nu skal kalde det), som jeg er lavet af peanut butter, honning og dadler. Til sidst har jeg drysset med flagesalt for at give et modspil til alt det søde.



Opskrifter på sundere søde sager
Hvis du leder efter flere sunde(re) søde sager, så er her tre opskrifter, som jeg ofte bruger. Især når jeg laver lækkerier til Viona og der gerne må være sparret på sukkeret.
Sunde cookies med havregryn, bananer og dadler
Kokostoppe med honning og dadler

Reklamelinks er markeret med*

Chokolademuffins med sorte bønner og peanut butter topping
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 dåse sorte bønner
- 4 æg
- 4 dl dadler
- 1 dl mandelmel
- 1 tsk vaniljepulver + flagesalt til at drysse ovenpå
- Nip salt
- 4 spsk kakaopulver Reklame for helsebixen.dk
- 50 g mørk chokolade Reklame for helsebixen.dk
- 1 tsk bagepulver
- 2 spsk peanut butter Reklame for helsebixen.dk (både creamy og crunchy kan bruges)
- ½ dl honning
Tilberedelse
- Dræn bønnerne for vand. Fjern stenene fra 2 dl dadler og blend dem med æg, mandelmel, kakaopulver, et nip salt og bagepulver. Jeg brugte en food processor. Tilsæt derefter grofthakket mørk chokolade
- Hæld dejen i små muffinforme og bag kagerne i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 20 min. Lad dem køle af på en rist, når de er færdige.
- Så er det tid til at lave glasuren. Fjern stenene fra de resterende dadler og blend dem med peanut butter og honning.
- Når kagerne er kolde, smøres de med den lækre glasur og drysses med flagesalt.








Dem har jeg virkelig lyst til at prøve! De ser altså gode ud 😋
Men hvordan måler man dadler af i dl? Er det de store medjool dadler og er de skåret i stykker, når man måler af? Er det muligt at måle af i gram i stedet?
De er også gode 🙂 Jeg har bare puttet hele medjook dadler ned i et dl bager og så presset dem lidt ned. Kan desværre ikke huske, hvad det svarer til i gram.
Kh Katharina
Skal jeg da prøve. Jeg ligger inde med kokosfibermel, kan det mon anvendes i stedet for mandel mel?
De er også gode😋 Kender ikke kokosfibermel så godt, men mindes, at det bagværk kan blive ret tørt med det. Nu er det jo så kun 1 dl det drejer sig om her, så mon ikke det går. Ellers kan man også bruge blendet havregryn.