Aftensmad/ Aftensmad tilbehør

Kartofler og squash i skiver

Jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle kalde denne her opskrift. Man kan vel kalde retten for et slags mix mellem en kartoffel gratin og en ratatouille. Eller har du et bedre bud? Der findes sikkert et eller andet fancy fransk ord 😉

Nå, men godt smager den! Retten består af kartofler, squash og løg, som jeg har skåret i tynde skiver og lagt i lag og smurt med olivenolie og drysset med flagesalt og timian.

Det er en ret, der kræver lidt mere tid i køkkenet end mine opskrifter normalt gør, men det er alt arbejdet værd. Kartfolerne bliver lækre sprøde rundt i kanterne, men også meget saftige på midten pga saften fra løgene. Måms.

Og sooo pretty, hvilket jo bestemt ikke gør noget 🙂 

Server eksempelvis kartofler og squash i skiver med:

Kyllingelår paneret i sesam

Grovtærte med hytteost og broccoli

Squash med mexican fyld

Kartofler og squash i skiver

Print opskrift
Antal: ca. 3 portioner

ingredienser

  • 1 squash
  • 450 g kartoffel
  • 350 g løg
  • ca 3 spsk olivenolie
  • 2 tsk havsalt
  • 2 spsk frisk timian

Sådan gør du:

1

Skær squash, kartofler og løg i skiver a ca. 2 mm.

2

Smør formen med lidt olivenolie. Jeg brugte en gammel rund form, men du kan bare bruge det du har. En lille kageform vil også være super fin.

3

Tænd for ovnen på 200 grader, varmluft. Nu skal du samle retten. Jeg lavede et lille tårn på mit skærebræt, hvor jeg først lagde en kartoffelskive, så squash og så løg og sådan blev jeg ved. Da jeg havde et lille tårn, lagde jeg det over i formen og sådan blev jeg ved, indtil jeg var færdig.

4

Drys med olivenolie, salt og hakket timian.

5

Så er retten klar til at komme i ovnen. Bag den i ca. 45 min eller til kartoflerne begynder at blive sprøde på toppen. Du kan lige fiske en skive ud og smage på den. Enjoy 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.