Annonce

Sukkerfri chia-marmelade

chiamarmelade1
Sukkerfri chia-marmelade
Sukkerfri chia-marmelade

Et af punkterne på min alenlange food-to-do list har længe været at prøve at lave en chia marmelade, for jeg ELSKER nemlig marmelade 😀 Marmelade fra supermarkederne er desværre ofte spækfyldte med sukker, men så er det jo godt, at man kan lave et langt sundere alternativ på nul komma fem. Denne sukkerfri chia-marmelade er lavet på hindbær, men du kan bruge lige præcis den slags bær, du bedst kan lide.

Sukkerfri chia-marmelade: chiafrø er et super alternativ til en sukkerholdig marmelade

Hvis du ikke kender til chiafrø, så er det nogle små hårde superfood frø (de ligner lidt birkes), der svulmer op og har en gelerende effekt, hvilket gør dem perfekte til eksempelvis marmelade 🙂

Vi havde inviteret T’s familie til brunch i lørdags, hvor jeg havde lavet små glas med vanilje yoghurt, glutenfri müsli, blåbær og en klat af denne marmelade på, og det var altså en succes 🙂 Så den kan både bruges på brød og knækbrød, men også til topping på yoghurt eller grød.

Her kommer opskriften 🙂

Sukkerfri chia-marmelade 1

Sukkerfri chia-marmelade

Denne opskrift på Sukkerfri chia-marmelade er et godt alternativ til en normal marmelade. Den er sund, nem at lave og så smager den dejligt.
5 fra 1 stemme
Forberedelse10 min
Tilberedelse5 min
I alt15 min

Ingredienser

Tilberedelse

  • Hæld alt undtaget chiafrø i en gryde og kog i ca. 10 min eller til halvdelen af væsken er væk.
    200 g frosne hindbær, 1 dl vand, 1 tsk perfekt sød, 1/2 tsk vaniliepulver
  • Hæld det over i en skål og lad det køle lidt af. Tilsæt derefter chiafrø og rør godt rundt.
    2 spsk chiafrø
  • Lad det køle helt af og hæld det så på glas.
Del med nogen du holder af
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments