24. marts 2019

Hjemmelavet lemon curd

I min jagt på den helt rigtige scones opskrift (den skal jeg nok vende tilbage til, når jeg finder den!), så har jeg selvfølgelig også været nødt til at lave en omgang lemon curd. Det er klart 😉

Hvis du ikke har smagt lemon curd, så er den helt gal! Det smager simpelthen såååå lækkert. Den helt rigtige blanding af syrligt og sødt. Perfekt til scones, men også til boller eller andet kagehalløj.

Jeg har (heldigvis) fundet ud af, at det er mega nemt og billigt at lave det selv. Nedenfor er en opskrift på en portion der giver et stort glas (sådan et der engang har været rødkål i). Vi kunne umuligt spise det hele, så jeg puttede noget af det i mindre glas og forærede det væk sammen med nogle scones. Det faldt vidst i ret god jord 😉

Hvis det kommer i et skoldet glas, vil jeg tro, at det kan holde sig i en måneds tid. Hvis det da får lov til at stå så længe i køleskabet 😉

Hjemmelavet lemon curd
Hjemmelavet lemon curd
Hjemmelavet lemon curd
Hjemmelavet lemon curd

Hjemmelavet lemon curd

Print Recipe
Serves: Et stort glas (sådan et der har været rødkål i)

Ingredients

  • 4 øko citroner
  • 180 g sukker
  • 75 g smør
  • 3 æg

Instructions

1

Riv to af citronerne og gem skallen i en lille skål. Halver nu alle citronerne og pres saften ned i en gryde.

2

Tilsæt æg og sukker og rør rundt ved middelvarme. Det er meget vigtigt, at det ikke begynder at koge.

3

Efter et par minutter tilsættes smør i tynde skiver og citronskal. Bliv ved med at røre til det begynder at tykne. Det tager noget tid, så du skal være tålmodig. Igen, pas på med at det bliver for varmt, da din curd så kan blive grynet.

4

Tag gryden af varmen, når din lemon curd har fået den rigtige konsistens og hæld det på glas.

Hjemmelavet lemon curd 5
Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments