Bæredygtig livsstil/ I sæson/ Stop madspild

Derfor skal du spise efter sæson

Hver måned skriver jeg om, hvilke danske råvarer der er i sæson, men jeg føler lidt, at jeg mangler et indlæg, hvor jeg går mere i dybden med HVORFOR det er en god idé. Så here goes 🙂

I dag kan du nærmest få alt, hvad du har lyst til på alle tider af året. Jordbær i december, græskar i april, papayafrugter og kokosnødder. Men grønsager og frugter, der er ude for sæson, bliver enten dyrket i drivhuse eller kommer langvejsfra og det er ikke uden konsekvenser, for der er en regning der skal betales i den anden ende.

Og inden jeg kommer for godt igang, vil jeg lige nævne, at jeg jo ikke er ekspert, så hvis jeg mangler nogle vigtige pointer eller har misforstået noget, så kommenter endelig.

Derfor skal du spise efter sæson

Spis mere varieret
Ved at spise efter årstiderne og følge med i, hvad der er i sæson, bliver du ’presset’ eller inspireret til at spise mere varieret. Måske det giver dig mulighed for at smage nogle råvarer, du ikke normalt bruger, eller bruge dem du allerede kender til nye retter. Jeg synes personligt det kan være enormt hyggeligt at spise efter sæson og jeg kan gå og glæde mig til, at noget kommer i sæson. Vi er lige startet på græskarsæsonen, så nu vil jeg spise en masse lækre hokkaido-fritter og butternut squash suppe. Om sommeren mæsker jeg mig i jordbær, ærter og bær.

Det smager bedre
Nyhøstede råvarer smager bare bedre. Tænk på nye kartofler med en smørklat, sprøde efterårsæbler eller en frisk figne på grøden om morgenen.

Få flere vitaminer
Et andet stort plus ved at spise efter sæson er, at årstidens frugt og grønt er sprængfyldte med vitaminer og mineraler. Fx indeholder en ny kartoffel mere en dobbelt så meget C-vitamin som en gammel kartoffel, der har ligget opbevaret hele vinteren. Derudover så har vi jo også lige slået fast, at man automatisk kommer til at spise varieret og det kan kroppen jo godt lide 🙂

Det er billigere
Pris og god smag følges ad og i dette tilfælde, så er det endnu et stort plus. Råvarer der er i sæson er nemlig billigere.

Det er mere klimavenligt
Når man køber råvarer der er uden for sæson, vil det oftest betyde at de enten er blevet dyrket i drivhuse, hvilket er meget miljøbelastende, eller det vil betyde, at de er importeret langvejsfra. Ved at købe efter sæson og gå efter lokale råvarer sparer man transporten og brandstofforbruget. Det er meget mindre ressourcekrævende, så det bedste man kan gøre er at købe så lokalt som muligt og bruge lokale alternativer, der hvor man normalt ville have brugt noget uden for sæson. Et eksempel kunne være at skifte tomat og agurkesalaten ud om efteråret og vinteren med en lækker spidskålssalat med æble.

Butternut squash suppe med ristede kikærter

Jeg håber, du kunne bruge indlægget til noget og syntes det var interessant læsning 🙂 Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer, så giv den endelig gas i kommentarfeltet.

Læs også mit indlæg: Fire simple råd: Sådan spiser du mere klimavenligt

Fakta herfra:
https://altomkost.dk/tips/til-aarstiden/
http://www.kbhmadhus.dk/boernemad/ernaering-og-kvalitet/raavarekvalitet

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.