Aftensmad/ Aftensmad tilbehør/ Salater/ Vegetar

Gulerodssalat med tahin og kikærter

Forleden dag var jeg i køkkenet med søde Anna fra Annamad.dk, hvor vi blandt andet kreerede denne her lækre, marokkansk inspirerede salat med gulerødder, sprøde kikærter, frisk appelsin, granatæble, mynte, sesam og en cremet tahindressing.

Den blev virkelig, virkelig lækker. Og pæn! Hvilket jo også er ret vigtigt 😉

Det var vores fælles kærlighed for tahin, der inspirerede os til at lave salaten og den lækre, cremede dressing, som vi rørte op med appelsinsaft for at gøre den ekstra frisk.

Hvis du ikke kender Annas blog, så synes jeg, du skal tjekke den ud. Hun laver nem hverdagsmad med masser af grøntsager, og så er jeg personligt vild med hendes mange tærteopskrifter og bagværk.

Hvis du kan lide madplaner, så laver hun også dem, men sådan nogle er jeg alt for spontan i køkkenet til at følge, haha.

Gulerodssalat med tahin

Jeg synes sagtens salaten kan fungere som et måltid i sig selv, da den både indeholder grønsager, sundt fedt og proteiner, og da den har så mange lækre smagskombinationer og strukturer.

Den kan også sagtens serveres med eksempelvis kylling eller falafel.

Gulerodssalat med tahin

Er du vild med salater? Så tjek også disse opskrifter: 

Nem spidskålssalat med æble 

Bønnesalat med sennepsdressing

Kålsalat med misodressing

Gulerodssalat med tahin

Tip: De ristede kikærter smager rigtig godt, så lav endelig to dåser, så du har nogle til at snacke af 🙂

Gulerodssalat med tahin

Gulerodssalat med tahin og kikærter

Print opskrift
Antal: 2-3 portioner

ingredienser

  • 5-6 store gulerødder eller det der svarer til to store håndfulde
  • 3 appelsiner (2 til salaten, 1 til dressingen)
  • 1 stor spsk tahin
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk honning
  • Saften fra 1/2 lime
  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ granatæble
  • 1 håndfuld frisk mynthe, finthakket
  • 2 spsk sesam
  • Salt

Sådan gør du:

1

Steg kikærterne på en pande med olivenolie, gurkemeje, 1 tsk. spidskommen og salt. Ca. 5-10 min eller til de begynder at blive sprøde.

2

Skræl gulerødderne og lav derefter papirtynde strimler. Enten med din skræller eller et mandolinjern. Hæld dem derefter over i en stor skål.

3

Skær to appelsiner i små skiver og tilsæt til gulerødderne.

4

Nu til dressingen. Bland tahin, 1 tsk spidskommen, honning, saften fra 1 appelsin og limesaft og smag til med salt.

5

Bland nu både dressingen og de ristede kikærter sammen med salaten.

6

Drys med granatæble, finthakket mynte og sesam.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.