12. marts 2019

Små tortilla tærter

Verdens nemmeste tærtebund? Det må vidst være den lavet af en færdigkøbt tortilla. Er det ikke bare smart? Det er egenligt ret vildt, hvor mange forskellige ting man kan bruge sådan nogle bunde til. Quesadillas og meget mere. Jeg overvejer lidt at lave et indlæg, hvor jeg samler en masse inspiration 🙂

De her mini tærter er lavet med alt godt fra køleskabet. Svampe, løg, porre, salatost, tomat. Yum. Du kan altid bare lade dig inspirere og selv fylde dem med det, som du har liggende eller aller bedst kan lide 🙂

Her har jeg lavet mini tærter, hvor jeg har brugt en lille skål til at lave formene. Jeg har ikke prøvet det, men kan forestille mig, at man også sagtens bare kan lave en stor tærte og så bare bruge dem hele. Hvis du vælger at lave mini tærter, som jeg har gjort her, så vil du få noget overskydende tortilla. Det kan du evt smide på en pande i noget olivenolie og stege. Det kan du bruge som små snacks eller som topping på suppe 🙂

De små tortilla tærter kan både spises til aftensmad, frokost, morgenmad og fungerer også super i madpakken 🙂

Små tortilla tærter
Små tortilla tærter
Tortilla tærte

Små tortilla tærter

Nemme små tortilla tærter der kan både spises til aftensmad, frokost, morgenmad og så fungerer du også super i madpakken 🙂
5 fra 1 stemme
Antal: 9 tærter
Tilberedelse20 min
I alt17 min

Ingredienser

  • 3 fuldkornstortillas
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 porre
  • 1 håndfuld brune svampe
  • 4 æg
  • 2 spsk salattern
  • 3 cherrytomater
  • Salt & peber
  • Olivenolie til at stege i

Tilberedelse

  • Hak løg, hvidløg, porre og svampe og steg det på en pande i lidt olivenolie til porren er blevet blød.
  • Læg de stores tortillas fladt og brug en lille skål til at udforme små tortillas tærtebunde. Det overskydende tortilla brød kan du gemme og riste på en pande i noget olivenolie med flagesalt. Så har du de lækreste små chips.
  • Skær små cirkler af bagepapir ud og put dem i muffinformene. Pensl med lidt olivenolie og put derefter de runde tortillacirkler i.
  • Pisk æg og bland æggene med grønsagerne og salt og peber. Hæld blandingen i muffinformene.
  • Pynt med lidt salattern og cherrytomater skåret i kvarte.
  • Bag ved 200 grader (varmluft) i ca 20 min eller til de ser gyldne ud på toppen.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments