Butterdejs juletræ med spinat

Skal du imponere til julefrokosten? Hvad så med at tage et spiseligt juletræ med?

Det er slet ikke så svært at lave, selvom det ser ret kompliceret ud, og så er smagen i top. Men altså, det er butterdej fyldt med cremet spinat og revet cheddar, så kan det andet end at smage fantastisk? 😉

Jeg har prøvet at tage nogle billeder, så du kan se trin for trin, hvordan man gør, og derudover har jeg også beskrevet fremgangsmåden. Så denne opskrift er en smule anderledes end mine andre, da du her får ingredienserne først og under billederne kan du læse en how to guide 🙂

Butterdejs juletræ med spinat

Det skal du bruge:
200 g frossen hakket spinat
2 spsk citronsaft
1 tsk hvidløgspulver (eller 1 frisk hvidløg, hakket fint)
100 g. Philadelphia
1 håndfuld revet cheddarost
1 æg

Butterdejs juletræ

Først tager du en pakke butterdej (lad den ligge fremme ved stuetemperatur i 5 minutters tid, så den ikke sprækker, når du åbner den) og ruller den ud. Skær en trekant, som jeg har vist på billedet.

Varm spinaten op på en pande og pres vandet ud. Lad spinaten køle lidt af og bland den med citronsaft, hvidløgspulver og Philadelphia. Fordel derefter spinatblandingen og revet cheddar på trekanten.

Butterdejs juletræ

De to trekanter, som er i overskud, skal nu ligges ovenpå fyldet, så de dækker. Du skal være lidt forsigtig, for det er en skrøbelig dej. Dejen samles på midten, ved at klemme den sammen med fingrene. Derefter skærer du fra hver side, der hvor du ønsker at lave en ‘gren’. Husk også en fod nederst på juletræet. 

Butterdejs juletræ med spinat 1

Twist hver ‘gren’ en gang eller to og klem ude i spidsen. Gør det på begge sider og voila, så har du et flot træ, der er klar til at komme i ovnen.

Butterdejs juletræ

Pensel det med æg og bag det i ovnen ved 200 grader i ca 15 minutters tid.

Butterdejs juletræ med spinat 2

Du kan evt. lave en dip, som du kan dyppe i. Måske en lækker linsehummus.

Butterdejs juletræ

Se, det var da egenligt ikke så svært 🙂 Og du kan jo fylde træet med lige præcis det, du har lyst til. Nutella evt 😉

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments