Aftensmad tilbehør/ Bagværk/ Frokost

Butterdejs juletræ med spinat

Skal du imponere til julefrokosten? Hvad så med at tage et spiseligt juletræ med?

Det er slet ikke så svært at lave, selvom det ser ret kompliceret ud, og så er smagen i top. Men altså, det er butterdej fyldt med cremet spinat og revet cheddar, så kan det andet end at smage fantastisk? 😉

Jeg har prøvet at tage nogle billeder, så du kan se trin for trin, hvordan man gør, og derudover har jeg også beskrevet fremgangsmåden. Så denne opskrift er en smule anderledes end mine andre, da du her får ingredienserne først og under billederne kan du læse en how to guide 🙂

Butterdejs juletræ med spinat

Det skal du bruge:
200 g frossen hakket spinat
2 spsk citronsaft
1 tsk hvidløgspulver (eller 1 frisk hvidløg, hakket fint)
100 g. Philadelphia
1 håndfuld revet cheddarost
1 æg

Butterdejs juletræFørst tager du en pakke butterdej (lad den ligge fremme ved stuetemperatur i 5 minutters tid, så den ikke sprækker, når du åbner den) og ruller den ud. Skær en trekant, som jeg har vist på billedet.

Varm spinaten op på en pande og pres vandet ud. Lad spinaten køle lidt af og bland den med citronsaft, hvidløgspulver og Philadelphia. Fordel derefter spinatblandingen og revet cheddar på trekanten.

Butterdejs juletræ
De to trekanter, som er i overskud, skal nu ligges ovenpå fyldet, så de dækker. Du skal være lidt forsigtig, for det er en skrøbelig dej. Dejen samles på midten, ved at klemme den sammen med fingrene. Derefter skærer du fra hver side, der hvor du ønsker at lave en ‘gren’. Husk også en fod nederst på juletræet. 

Twist hver ‘gren’ en gang eller to og klem ude i spidsen. Gør det på begge sider og voila, så har du et flot træ, der er klar til at komme i ovnen.

Butterdejs juletræPensel det med æg og bag det i ovnen ved 200 grader i ca 15 minutters tid.


Du kan evt. lave en dip, som du kan dyppe i. Måske en lækker linsehummus.

Butterdejs juletræ

Se, det var da egenligt ikke så svært 🙂 Og du kan jo fylde træet med lige præcis det, du har lyst til. Nutella evt 😉


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.