Annonce

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Genbrug: Det kan du bruge gamle syltetøjsglas til

Stoooop! Det der tomme syltetøjsglas, glas fra pizzasovsen eller marmeladen, du har tænkt dig at smide ud. Prøv lige at læs med, før du gør det. Måske du kan genbruge det igen i stedet for at erklære det skrald 🙂

Som du jo (måske) ved, er jeg i gang med at skære ned på mit forbrug af plastik og andet miljøskadende materiale, og især i køkkenet er der mange steder, jeg kan tage fat. Sølvpapiret er blevet byttet ud og nu har jeg kastet mig over at udnytte alle de glas, vi automatisk spiser os igennem. Tomme glas fra oliven, syltetøj, syltede agurker osv.

De er nemlig rigtig gode at bruge til madopbevaring i stedet for diverse plastikbøtter, som ofte er fyldte med bpa og hormonforstyrrende stoffer.

gamle syltetøjsglas

Fjern mærkaterne

Før du kan genbruge dem, skal du have mærkaterne af. De to glas på billedet har ligget i blød natten over i noget kogende vand med noget opvaskemiddel i. Dagen efter kunne jeg let skrabe klistermærkerne af. Skulle det drille, så har jeg læst, at man kan gnubbe med eddike, hvis der skulle sidde noget genstridigt klister tilbage.

Her har jeg sat et oldschool dymo klistermærke på, så jeg ved, hvad der er i dem. Det er både praktisk, men det ser også super godt ud inde i køleskabet 🙂 Her har jeg gemt noget hummus og en rest hjemmelavet pesto. Hvis du inviterer til frokost, så ser det også rigtig godt ud at sætte dem på bordet.

Brug også glassene til:

Det er ikke kun opbevaring af mad de kan bruges til. De kan bruges til rigtig, rigtig mange ting.

Her er en liste med inspiration til nogle af de ting du kan bruge et tomt madglas til:

– Brug det til madpakken i stedet for en plastikbøtte. Fyld det med salat og andet godt. Hæld dressingen nederst og ryst, når du skal spise, så den fordeler sig.

– Brug det som en vase til grøftekantsbuketter. Fyld glasset med vand og friske blomster – måske nogle du selv har plukket i din have eller på en gåtur. Du kan evt. male glasset eller spraye det i en fin farve.

– Fyld det med hjemmelavet marmelade og bind en fin sløjfe omkring og forær det i gave til familie og venner. Der er intet bedre end en hjemmelavet gave.

– Brug det til at lave overnight oats i. Har du travlt om morgenen, kan du let putte låg på og tage morgenmaden med to go.

– Fyld det med linser, tørrede bønner, havregyn og andre tørre madvarer. Her er de store glas bedst. Det ser rigtig flot ud på køkkenhylderne og gør også, at du ikke glemmer linserne og bønnerne i skuffen.

– Brug det som drikkeglas. Det kan se rigtig fedt ud at servere en iskaffe eller cocktail i et gammel syltetøjsglas. Very hipster.

– Lav det om til en fyrfadsholder.

– Lav en sparebøsse/ønskebrønd og fyld den med guldmønter og småpenge. Hver gang du putter penge i, kommer du skridtet nærmere din drøm.

– Fyld det med søde ord og komplimenter til din kæreste eller veninde. Hvem vil ikke gerne trække et kompliment som det første om morgenen.

– Brug det til at have makeupbørste eller vatpinde i.

– Brug det til emballage til hjemmelavede bodyscrubs eller ansigtsmasker.

– Frys ting ned i det i stedet for fryseposer. Ja, man kan sagtens fryse gamle glas 🙂

Har du nogle andre gode ideer til, hvad man kan bruge gamle glas til? Så del dem gerne i kommetarfeltet 🙂 

gamle syltetøjsglas

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments