Aftensmad/ Vegetar

Vegetarisk panang curry med peanut butter

Jojo, den er god nok. Det har lykkedes mig at snige peanut butter ned i endnu en lækker gryderet 😉 Fordi, hvorfor ikke, hvis man kan slippe afsted med det? Haha.

Måske kender du allerede panang curry fra menukortet hos din lokale thai pusher? Ellers så synes jeg, du skal få retten prøvet med det vuns 😉 Det er en curry-ret lavet på kokosmælk og peanut butter som tilføjer en ekstra cremet konsistens. Her har jeg lavet en vegetar version, men retten smager også rigtig godt med kylling i, så det kan du bare tilføje, hvis du har lyst.

Jeg har puttet blomkål, squash, peberfrugter og gulerødder i, men du kan også sagtens eksperimentere med andre grønsager. Tror også det kunne være lækkert med eksempelvis broccoli, svampe og minimajs.

Jeg serverede retten (det lyder så fint. Det var jo egentligt bare aftensmad til Tais og jeg) med quinoa og ristede cashewnødder, men man kan også vælge blomkålsris eller brune ris…. Eller helt normale hvide ris, hvis man er så fræk 😉

Vegetar panang curry med peanut butter

Vegetar panang curry med peanut butter

Vegetar panang curry med peanut butter

Vegetar panang curry med peanut butter

Print opskrift
Antal: Ca. 4 portioner

ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 2 dl vand
  • 1 tsk grøntsagsboullion
  • Kokosolie til at stege i
  • 1 blomkål
  • ½ squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse tomatpure (140g)
  • 3 tsk rød karry paste
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk karry
  • 2 store spsk peanut butter (jeg brugte crunchy).
  • Server med quinoa, ristede cashewnødder og frisk koriander

Sådan gør du:

1

Hak løg, hvidløg og skær gulerødder i skiver. Steg i en stor gryde i lidt kokosolie og karry i ca 2 min.

2

Tilsæt vand og boullion, blomkål i små buketter, squash og peberfrugt skåret i tern og lad det simre i 5 min..

3

Tilsæt 1 dåse tomatpure, rød karry paste, kokosmælk og peanut butter.

4

Lad retten simre i ca. 15 min og smag til med evt mere karry eller curry paste.

5

Server med eksempelvis quinoa, tørristede cashewnødder og frisk koriander


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.