Kugler og barer/ Sunde snacks/ Sundt og sødt

Müslibarer med peanutbutter

 photo Muslibar_zps64de9b5d.jpg

De her sunde müslibarer med peanutbutter er perfekte til en hurtig snack på farten eller til at give et energi boost efter træning. Jeg har før lavet en lignende opskrift på min gamle blog, og da jeg både har fået henvendelser via mail og forespørgsler fra veninder på opskriften, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte dele den igen. So here goes 🙂


Opskrift på Müslibarer med peanutbutter

 

Det skal du bruge: 
2 dl. mandler
5 dl. havregryn
1 dl. solsikkekerner
1 dl. hasselnødder
1 dl. hørfrø
1 dl. honning
4 spsk. peanutbutter
2 æg
Mørk pålægschokolade

Sådan gør du:
Hak mandler og hasselnødder groft og bland dem med havregrynene og kernerne. Spred blandingen på en bageplade og bag den i ovnen i ca. 15 min (175 grader, varmluft). Smelt honning og peanutbutter i en gryde. Bland tilsidst æg, honning/peanutbutter og nødde/kerne-blandingen sammen i en stor skål og rør rigtig godt rundt. Fordel blandinden på en bageplade, så den er ca. 2 cm høj og rigtig godt presset sammen, så den ikke kommer til at smulre. Hvis du har en lille form, der passer i størrelsen, så brug den. Bag blandinden i ca. 20 min. ved 200 grader og fordel mørk pålægschokolade på den, så snart den er færdig, så behøver du ikke stå og bakse med vandbad. Smart 😉

Bon appétit 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

6 Kommentarer

  • Reply
    Amanda
    7. juli 2015 at 10:39

    Hvor mange bliver der ca ?

    • Reply
      Katharina
      7. juli 2015 at 18:26

      Åh, det er efterhånden længe siden jeg har lavet dem, og har ikke længere det hæfte, hvor opskriften stod i… Men ikke sådan vildt mange, så vidt som jeg husker 🙂

  • Reply
    Cecilie Christensen
    14. april 2014 at 15:13

    Lækker opskrift! Dem må jeg prøve 🙂

    Tror du man kan undlade æggene? Og hvor lang tid kan de holde sig? Kan de fryses? 🙂

    • Reply
      Katharina
      14. april 2014 at 15:34

      Det kan jeg kun anbefale 🙂

      Jeg har ikke prøvet at lave dem uden æg, men det tror jeg sagtens man kan. Jeg ville nok putte en ekstra 1/2 dl. honning i, så blandingen bliver klæbrig nok.

      De kan holde sig i et par uger, hvis de kommer i en lufttæt beholder, vil jeg tro. Så længe får de dog aldrig lov til at stå i mit hjem – det smager de alt for godt 😉 Og ja, fryses kan de også 🙂

  • Reply
    Jozefina
    14. april 2014 at 3:05

    JAAAAA!!!!! 😀

    • Reply
      Katharina
      14. april 2014 at 14:26

      Haha, hvor er du sød 😀

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.