Annonce

Vegansk buddha bowl med peanutbutter tofu

Når jeg er alene hjemme, og Viona giver mig mulighed for det, host host, så elsker jeg at lave buddha bowls eller salatskåle, hvis vi skal være mindre fancy, til frokost. Den her vegansk buddha bowl med peanutbutter tofu er med gulerod, avocado, agurk, quinoa og peanutbutter tofu. Yuuuuuum!

En glimrende ret til at få tømt køleskabet for grønsagsrester. En halvgammel gulerod, en halv agurk, et par radiser, en rødbede. En håndfuld nudler, quinoa, bønnepasta, fuldkornsris, eller hvad du nu har liggende i skabene og så toppet med en god dressing eller en klat peanut butter. Vupti, vupti, så har du den skønneste frokost, som bestemt heller ikke er tosset på sundhedsbarometeret.

Peanutbutter tofu

Er du også vild med lækre salatskåle?

Så tjek også dette indlæg, hvor jeg har samlet to lækre opskrifter, hvor jeg både deler opskrift på en lækker tahindressing og misodressing.

Peanutbutter tofu

Vegansk buddha bowl med Peanutbutter – steg tofuen på panden

Tofu kan være lidt af en svær sag. Mange har prøvet at få serveret et stykke kedeligt tofu og er blevet forskrækkede, men peanutbutter tofu er en hel anden sag 🙂 Hemmeligheden bag at få tofu til at smage godt, er nemligt at krydre og marinere det godt, så lover jeg det bliver lækkert og en udemærket grønt alternativ til kød.

Peanutbutter tofu

Her kommer opskriften 🙂

Peanutbutter tofu

Vegansk buddha bowl med peanutbutter tofu

Jeg elsker bowls og denne opskrift på vegansk buddha bowl med peanutbutter tofu smager himmelsk. Den er nem at lave og super sund.
5 fra 2 stemmer
Antal: 1 portion

Ingredienser

Tilberedelse

  • Kog quinoa efter anvisninger på pakken
    1 dl quinoa
  • Lav gulerodsstrimler med en kartoffelskræller eller riv guleroddel på en rivejern
    1 stor gulerod
  • Lav de fine agurkeruller med en kartoffelskræller eller skær dem i tern
    1/2 agurk
  • Skær avocadoen i skiver og anret det i en skål
    1/2 avocado
  • Bland sovsen til tofuen med at hakke hvidløg fint og tilsæt peanutbutter, sesamolie, soya og kokossukker
    1 hvidløg, 1 spsk crunhcy peanut butter, 2 spsk sesamolie, 1 spsk soya, 1 tsk kokossukker
  • Skær tofuen i tern og steg på en pande i smagsneutral olie ca. 5 minutter. Tilsæt sovsen og steg i yderligere ca. 2 minutter. og hæld det i skålen med grønsagerne. Drys med sesam.
    125 g tofu, Smagsneutral olie til at stege i, 2 tsk sesamfrø
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments