* Man kan fryse kogte Ingrid ærter, så du kan evt. sætte flere i blød og koge dem i en seperat gryde. Så kan du fryse dem ned, så du altid har dem på lager. De kan holde i ca. 3 måneder på frost.
Tilberedning
Skyl Ingrid ærterne og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer. Hæld iblødsætningsvandet fra, og stil dem til side.
180 g danske Ingrid ærter
Hak løg og hvidløg fint, og steg det i en stor gryde med olivenolie.
3 fed hvidløg, 1 løg, 2 spsk olivenolie
Vask og skær bladselleri, gulerødder og squash i fine tern, og kom det i gryden og rør rundt.
2 stængler bladselleri, 2 mellemstore gulerødder, ½ squash
Tilsæt røget paprika, chiliflager, oregano, timian og tomatpure, og svits i et par minutter.
Tilsæt hakkede tomater, grøntsagsbouillon, vand, madlavningsfløde, balsamicoeddike og udblødte Ingrid ærter. Lad det simre under låg i 20 minutter og rør rundt løbende.
400 g hakkede tomater, 1 terning grøntsagsbouillon, 5-8 dl vand, 1 spsk balsamicoeddike, 200 ml madlavningsfløde
Knæk lasagnepladerne i mindre stykker og kom dem direkte i gryden. Lad dem simre med i 10-15 minutter, eller til de er færdigkogte. Rør rundt løbende. De må gerne være en smule aldente. Tilsæt evt. ekstra vand hvis suppen koger for meget ind. Smag til med salt og peber.
5 stk lasagneplader, salt og peber
Server lasagnesuppen toppet med ricotta og lidt frisk timian. Evt. også noget brød.