Dup tofuen tør med noget køkkenrulle eller et rent viskestykke. Skær det i tern og steg på en pande/i en wok i smagsneutral olie. Du kan evt også ligge tofuen i et pres mellem noget tungt først i 20 minutter. Dette gør tofuen mere sprød, da mere væske kommer ud, men jeg springer ofte denne del over.
400 g tofu
Tag ternene af panden og kom dem på en tallerken, når de begynder at blive gyldne/sprøde. Det tager ca. 10-15 min.
Nu til grøntsagerne, som du klargører og kommer i løbende. Hak løg og hvidløg fint. Kom dem i en wok med 1 spsk olie i. Skær peberfrugten i tynde strimler og kom i. Tilsæt til slut broccoli i små buketter og finthakket ingefær.
Efter nogle minutter tilsættes rød karry paste og så skal det lige svitses af, så smagene rigtig kommer frem. Obs: Der kan være stor variation på styrke. Her har jeg brugt en version, som er købt i en supermarked. Hellere kom for lidt i og så tilsæt mere senere.
4 tsk rød karry pasta
Tilsæt kokosmælk, soya og limesalt og lad retten simre i 20 minutters tid. Smag til om der evt. mangler noget.
1 dåse kokosmælk, 2 spsk soya, 2 spsk limesaft
Mens retten simrer kan du forberede dine ris og øvrige toppings.
400 g ris, forårsløg, frisk lime, evt ristede sesamfrø eller cachewnødder