Fjern stenene fra dadlerne og blend dem i en foodprocessor.
200 g dadler
Tilsæt så peanuts, peanutbutter og havregryn. Blend til massen bliver sammenhængende. Du kan selv bestemme, hvor grov den skal være. Jeg synes det er lækrest, hvis den er lidt grov i det.
100 g saltede peanuts + peanuts til at drysse ovenpå, 50 g peanutbutter, 50 g havregryn
Kom dejen i en brødform og pres den godt ned med bagsiden af hånden. Jeg brugte en af silikone, men hvis du ikke har sådan en, kan du beklæde din form med husholdningsfilm, så du nemmere kan få den op. Sæt den på køl og smelt imens chokolade og kokosolien. Enten i et vandbad eller i en lille pande, hvor du holder godt øje.
60 g mørk chokolade, 1 spsk kokosolie
Tag bunden ud af køleskabet og hæld chokoladen over. Drys med hakkede peanuts og flagesalt og sæt på køl igen.
Flagesalt til at drysse ovenpå
Lad den være på køl til chokoladen har sat sig. Skal det gå hurtigere, kan du sætte den i fryseren.
Når chokoladen er størknet kan du skære den i ønskede størrelser. Jeg skærer den i barer a 2 cm, hvilket giver 10 barer.