Holdbarhed: Retten holder sig fint i køleskabet i 3–4 dage i en lufttæt beholder. Smagen bliver faktisk endnu bedre dagen efter.
Forberedelse: Du kan sagtens lave retten dagen i forvejen og varme den op inden servering. Tilsæt evt. lidt ekstra vand ved opvarmning, da linserne suger væske til sig.
Frysning: Retten egner sig rigtig godt til frysning. Frys den ned i portioner og lad den tø op i køleskabet natten over. Varm op i en gryde ved lav varme.
Tilberedning
Hak løg og hvidløg fint og stil dem til siden.
2 spsk olivenolie, 1 løg, 4 fed hvidløg
Find imens alle krydderierne frem og bland dem i en lille skål, så de er klar til at komme i gryden på én gang.
Varm olivenolie op i en stor gryde ved middelvarme. Tilsæt løg og hvidløg og steg i ca. 5 minutter, til de er bløde og gennemsigtige.
Tilsæt krydderierne og rør rundt i ca. 1 minuts tid, til det begynder at dufte. Bliv ved gryden og hold øje – krydderier kan brænde på meget hurtigt ved for høj varme.
Nu til grøntsagerne. Skræl guleroden og riv den groft på et rivejern. Riv auberginen groft på samme måde. Tilsæt guleroden og auberginen i gryden efterhånden som du river dem, og rør rundt undervejs. Hak de soltørrede tomater groft og tilsæt dem også. Når alle grøntsagerne er i gryden, lader du det hele stege i ca. 5 minutter.
1 gulerod, 1 aubergine, 40 g hakkede soltørrede tomater i olie
Tilsæt de hakkede tomater, vand, grøntsagsbouillon, belugalinser og chokolade. Dræn kidneybønnerne for vand og hæld dem i gryden. Bring retten i kog, og skru derefter ned så det simrer stille og roligt. Det vil sige at der bare er et par bobler på overfladen ind imellem. Lad det simre i 35–40 minutter, til linserne er møre. Tjek undervejs om der er nok væske. Tilsæt lidt mere vand hvis det ser tørt ud. Smag til med salt og peber og server med en god portion toppings.