Chilien holder sig i køleskabet i 3–4 dage i en lufttæt beholder og smager faktisk endnu bedre dagen efter.
Den kan fryses i portioner i op til 3 måneder. Optø langsomt i køleskabet og varm op ved svag varme med en smule vand.
Styrke
Start med 1 tsk chiliflager og smag til undervejs – du kan altid tilsætte mere, men ikke tage det fra.
Tilberedning
Hak løg og hvidløg fint og stil det til siden.
1 løg, 4 fed hvidløg
Find krydderierne frem og bland dem i en lille skål, så du kan hælde dem i gryden samtidigt. Varm olien i en stor gryde og tilsæt krydderierne. Rør rundt i ca. 1 minut, til krydderierne dufter kraftigt og næsten ristet, men tag dem af varmen med det samme, hvis de begynder at ryge.
Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og evt. en smule mere olie, hvis det føles nødvendigt. Skru lidt ned for varmen og lad det stege i ca. 5 minutter, til løgene er bløde og let gyldne.
Skræl guleroden og riv den og auberginen groft på et rivejern. Tilsæt grøntsagerne løbende efterhånden som du river dem, og husk at røre rundt undervejs. Hak de soltørrede tomater fint og rør dem i. Når alle grøntsagerne er i gryden, lader du det hele stege i ca. 5 minutter.
1 gulerod, 1 aubergine, 40 g soltørrede tomater
Tilsæt de hakkede tomater, vand, grøntsagsbouillon og anicialinserne. Bræk chokoladen i mindre stykker og rør den i, så den smelter ud i retten. Dræn de sorte bønner og kidneybønner og hæld dem i gryden. Lad retten simre i ca. 35 minutter, til linserne er møre. Smag til med salt og peber og server med toppings efter smag.
1 dåse hakkede tomater, 200 g tørrede anicialinser, 4 dl vand, 1 terning grøntsagsbouillon, 20 g mørk chokolade, 1 dåse sorte bønner, 1 dåse kidneybønner, salt og peber