Holdbarhed: Salaten er bedst frisklavet. Den kan holde sig i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 1 dag, men drys da mandlerne over ved servering, så de forbliver sprøde.
Forberedelse: Du kan blanchere bønnerne dagen i forvejen og opbevare dem i køleskabet til næste dag.
Frysning: Denne salat egner sig ikke til frysning.
Tilberedning
Sæt en stor gryde vand over ved høj varme. Når vandet koger, tilsætter du salt. Mens du venter kan du gøre de andre ingredienser klar.
1 tsk salt
Knæk eller skær enderne af bønnerne og del dem i mindre stykker. Put dem i det kogende vand og lad dem koge i 3 minutter.
300 g friske grønne bønner
Imens fylder du en stor skål med koldt vand og masser af isterninger. Tag bønnerne op af kogevandet med en si eller hulske og læg dem direkte ned i isvandet. Det stopper varmen og holder bønnerne knaldssprøde. Har du ikke isterninger, brug da rigtigt koldt vand fra hanen og skift det et par gange.
Hak mandlerne og kom dem i en skål.
50 g saltede mandler
Snit skalotteløgene i tynde skiver og pres eller hak hvidløgene fint.
3 skalotteløg, 3 fed hvidløg
Varm olivenolien op på en stor pande ved middel varme. Tilsæt skalotteløg og hvidløg og steg i 3–4 minutter, til skalotteløgene er bløde og let gyldne.
2-3 spsk olivenolie
Tag bønnerne op af isvandet og lad dem dryppe af. Hæld dem på panden og vend dem rundt i ca. 1–2 minutter – de skal stadig have et godt bid. Tilsæt citronsaft, citronskal og peber og vend det hele godt sammen.
½ tsk kværnet peber, ½–1 citron, 2 spsk citronsaft
Anret bønnerne på et fad og drys de hakkede mandler over.