Opbevaring: Pandekagerne holder sig i køleskabet i en lufttæt beholder i op til 3 dage. Varm dem kort på en tør pande eller i mikroovnen inden servering.
Frysning: Pandekagerne egner sig godt til frysning. Læg bagepapir imellem dem, så de ikke fryser sammen, og frys dem ned i en pose eller beholder. Tag dem op aftenen før og lad dem tø op i køleskabet, eller varm dem direkte fra frys på en pande ved lav varme.
Forberedelse: Dejen kan blandes aftenen før og stå i køleskabet natten over – rør blot godt inden du steger.
Tilberedning
Put alt i en foodprocessor (eller blender) bortset fra bagepulveret. Blend til dejen er helt glat og flydende. Det er vigtigt at blende grundigt, så der ikke er synlige stykker kikært tilbage. Jo mere modne dine bananer er, jo sødere og blødere bliver pandekagerne.
2 modne bananer, 50 g havregryn, 50 g hvedemel, 2 dl kikærter fra dåse eller kogte, 3 æg, 1 tsk kanel, 1 tsk vaniljepulver, 1 knivspids salt
Kom dejen over i en skål og si så bagepulver i og rør rundt.
1 tsk bagepulver
Varm en pande op til middel varme og smelt lidt kokosolie eller smør på den. Brug en spiseske til at øse dej op og form små pandekager direkte på panden. Steg dem ca. 2–4 minutter på hver side. De er klar til at vende, når kanterne ser tørre ud og de slipper panden let.
kokosolie eller smør til at stege i
Jeg elsker at servere dem med friske bær, græsk yoghurt og syltetøj