Først skal så meget af væsken som muligt presses ud af tofuen. Det er nemlig en af hemmelighederne bag at få den sprød og lækker, når man tilbereder den. Læg den mellem noget køkkenpapir eller et rent viskestykke og put noget tungt oven på og lad den stå i 10-15 minutter.
400 g fast tofu
Kom olie i en stor gryde ved middelvarme og start så med grøntsagerne. De skal blendes senere, så de skal bare hakkes groft.
3 spsk smagsneutral olie
Hak løg groft og kom i. Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i tern og kom også den i gryden og lad det stege i ca. 10 minutter.
Tilsæt kokosmælk og lad retten simre til gulerødderne og kartoflerne er møre i ca. 20-30 minutter.
2 dåser kokosmælk
Nu kan du også gå i gang med at panere tofu'en. Hæld pisket æg i en dyb tallerken og bland panko og krydderier i en anden.
1-2 æg, 4 dl pankorasp, 2 tsk hvidløgspulver, ½ tsk salt, ½ tsk kværnet peber
Varm rigeligt med olie i en pande. Dyp først tofuen i æggeblandingen og derefter i raspblandingen. Steg dem så på panden i til de blivre gyldne og sprøde på begge sider.
Husk også at koge ris og gøre tilbehør klar.
4-6 dl ris, Feldsalat, Edamamebønner
Tilbage til suppen. Når grøntsagerne er møre blendes hele molevitten med en stavblende. Smag til med salt og peber.