Bland færdigblandingen efter anvisningen på pakken. Til denne skal man bruge 25 g gær.
Tilsæt græskarkerner og lad den derefter stå tildækket i en skål i en times tid.
Hæld kogende vand over mandlerne og vent 10 minutter. Smut skallen af og hak dem fint. Det er ikke nødvendigt at smutte dem, men det giver noget ekstra til det færdige resultat.
Hak chokoladen groft og vend den nænsomt i dejen, når den har hævet.
Klat dejen på bageplader med bagepapir og drys med mandlerne.
Bag ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. Lad dem køle af på en bagerist bagefter.