
Den kære rødbede har shinet alt for lidt her på Rødbedebageriet, så jeg tænkte, well, nu køber jeg en pose og finder på noget sjovt 😛 Resultatet blev en overraskende lækker og svampet chokolade-ish kage, hvor man slet ikke kan smage rødbederne, selvom der 1/2 kg. (!) i. Så sund en kage, tror jeg aldrig, jeg har bagt før ! Sååå, hvis I har et rødbeder liggende (hvorfor sælges de altid i så store mængder!?), så er det her en rigtig god måde at få dem brugt på.
Rigtig god søndag til jer 😀
Det skal du bruge:
500 g. rødbeder (det svarer til ca. én stor og én lille)
2 æg
3 dl. kakaopulver
2 spsk. kokosolie
1 dl. friske dadler (eller ca. 13 friske)
Sådan gør du:
Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i ca. 40 min. til de er helt møre. Lad dem køle lidt af. Fjern stenene fra de friske dadler og blend derefter alle ingredienserne i en stor skål. Dejen skal blendes rigtig godt, så man ikke ender med at få små stykker rødbede i kagen (ahem). Hæld dejen i en silikoneform og bag i ovnen i ca. 25 min. ved 200 grader.
Bon appétit 🙂
Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.