*Du kan også bruge fade med andre mål, men jeg har kun testet med disse mål.
Tilberedning
Spinatfyldet
Skyld linserne og kom dem i en gryde med kogende vand med en terning boullion i. Kog dem i 20 minutter og si derefter vandet fra. De bliver også tilberedt i ovnen, så de behøver ikke mere.
I mens linserne koger kan du gøre resten af spinatfyldet klar. Kog noget vand i en elkedel. Kom den frosne spinat i en skål og hæld kogende vand over. Gentag nogle gange eller til spinaten er tøet helt op.
800 g frossen spinat
Kom spinaten i en si og pres så meget væske ud som muligt. Kom så spinaten tilbage i skålen.
Hak løg og hvidløg fint. Opvarm olien i en stor gryde og sauter løg og hvidløg til løgene bliver klare.
100 g løg, 5 fed hvidløg, 1 spsk olie
Kom spinat, citronsaft og citronskal i gryden og lad det stege et par minutter. Sluk mens du laver mornaysaucen.
1 øko citron
Mornaysauce
Varm smør i en mellemstor gryde til det smelter. Kom mel i og rør rundt med et piskeris. Tilsæt mælk løbende og rør jævnligt med et piskeris til sovsen tykner.
75 g smør, 3 spsk hvedemel, 8 dl mælk
Lad den simre og kom så ost, muskat og salt og peber i.
Vend nu linserne og mornaysaucen med spinatfyldet og bland det hele godt rundt.
Fordel lidt af spinatsaucen i bunden af et ildfast fad og læg 3-4 lasagneplader oveni saucen. Jeg brugte et fad med følgende mål: 24 x 32 x 5 cm*
Forsæt skiftevis med lasagneplader og sauce indtil saucen er brugt. Slut af med sauce på toppen og drys med revet ost.
Bag lasagnen ved 190 °C (varmluft) i 20 uden sølvpapir. Kom sølvpapir over og bag den så i yderligere 15-20 minutter med sølvpapir. Ovne kan variere, men osten skal være smeltet og gylden og du skal kunne stikke en gaffel igennem ude af det føles hårdt.
Lad lasagnen hvile i ca. 5 minutter, inden den skæres ud, så den får lov at sætte sig. Server den evt. med en simpel grøn salat til.