Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse.
Smelt imens smøret i en lille gryde.
Mos bananerne i en skål med en gaffel eller brug din hånd til at mose dem sammen. Jeg bruger altid en hånd, da jeg synes det går hurtigere og er nemmere. Hæld de moste bananer ned til æggeblandingen.
Bland nu hvedemel, bagepulver og salt i skålen og tilsæt til sidst det smeltede smør. Vend det hele godt rundt. Jeg bruger en dejskraber.
Hak chokoladen groft og vend halvdelen i dejen.
Hæld nu dejen i en smurt form (ca. 23x33 cm) og fordel så resten af chokoladen oven på og tryk det let ned med bagsiden af en ske.
Bag kagen i en forvarmet ovn på 200 grader (almindelig) i ca. 35 minutter. Når du kan stikke en gaffel eller en tandstik i uden at der kommer dej på, så er den færdig.
Lad kagen køle helt af og pynt den så med glasur og krymmel.
Sådan laver du glasur
Bland flormelis og kakaopulver
Tilføj langsomt vand meget lidt af gangen og bland løbende. Gør dette indtil du får den rette konsistens. Du kan altid hælde mere flormelis eller kakaopulver i, hvis du kommer til at putte for meget vand i.