Bag hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i ca 10 min.
Tag dem ud af ovnen og rul dem rundt under håndfladerne, så skallen falder af.
Hæld hasselnødderne og de andre ingredienser på en pande og rør rundt ved middel varme.
Det vigtigt, at du hele tiden rører rundt i nødderne og får dem alle dækket godt. Først smelter sukkeret og derefter begynder det at krystallisere (som du kan se på det fjerde billede)
Skru lidt ned for varmen. Det kommer til at se ret tørt ud på panden, men bliv endelig ved med at røre rundt.
På et tidspunkt vil der komme en mere karamelagtig overflade på hasselnødderne og så er de sådan set færdige. Alt i alt tager det ca 20-30 min. Hæld hasselnødderne over på en bageplade med bagepapir og lad dem køle helt af.
Så, nu har du de lækreste brændte hasselnødder med et twist af vanilje.