Start med at koge pastaen efter anvisninger på pakken.
Opvarm ovnen til 200 grader (varmluft) og si så vandet fra kikærterne. Dup dem tørre og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Drys med 2 spsk olivenolie, 1 tsk flagesalt og 1/2 tsk friskkværnet peber. Vend kikærterne godt rundt og bag dem i ca 15 min eller til de er blevet sprøde. Lad dem derefter køle af.
Imens laves dressingen. I en mindre skål blandes citronsaft med 5 spsk olivenolie, hvid balsamico, 1 tsk flagesalt, 1/2 tsk peber, honning og oregano.
Når pastaen er færdig skyldes den med koldt vand og blandes med dressingen i en stor skål. Halver tomaterne og vend dem i sammen med mozzarella og frisk basilikum skåret i strimler.