Start med at måle smør, sirup og piskefløde af og kom det på en stor pande. Lad det smelte sammen
150 g smør, ½ dl lys sirup, ½ dl piskefløde
Imens kan du blande de tørre ingredienser til din crumble. Kom dem i, når smørret er smeltet.
150 g sukker, 150 g finvalsede havregryn, 100 g hvedemel, 80 g mandelflager/mandelsplinter
Rør rundt indtil det hele er blandet godt sammen. Det tager ca. 3-5 minutter og det må godt boble lidt. Sluk for varmen og lav nu hindbærdelen.
Kom 400 g frosne hindbær i et tærtefad (dette jeg bruger her har en diameter på 25 cm).
400 g hindbær
Kom kartoffelmel i og vend det hele godt rundt.
1 spsk kartoffelmel /majsstivelse
Hak den hvide chokolade groft og fordel chokoladen over hindbærrene.
100 g hvid chokolade.
Hæld karamelblandingen over og fordel det rundt med en ske. Det behøver ikke være så pænt, da det flyder ud. Sæt fadet i ovnen i ca. 30-35 minutter. Lad tærten køle af, så låget bliver sprødt. Server enten lun eller kold og gerne med creme fraiche eller vaniljeis til.