3. december 2014

Muffin kage med sorte bønner

Muffin kage med sorte bønner
Muffin kage med sorte bønner

Muffin kage med sorte bønner er en favorit!

Selvom det måske lyder underligt, så er bønner geniale til bagværk! Den her Muffin kage med sorte bønnerer både glutenfri og sukkerfri, og minder meget om traditionel chokoladekage, både i konsistens og smag. Jeg kunne ikke spise dem alle sammen selv, selvom jeg gjorde et bravt forsøg, så jeg pakkede de resterende fint ind og kørte hjem til min far. Nøj, om han blev glad 🙂 Glasuren er lavet af honning, peanutbutter og dadler, og er mit første forsøg med en ‘sundere glasur’. Det blev en stor succes, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo 😉

I samme genre kan jeg også anbefale denne svampede kage med kidneybønner.

Forresten så flytter bloggen snart, hvilket betyder, at jeg får nyt lækkert layout. Yaaaay:) Jeg har brugt en del tid på den nye blog, så jeg håber, I kommer til at kunne lide den. Bloggen kommer til at have den samme adresse, så I skal ikke foretage jer noget. Jo, I skal gå ud i køkkenet og prøve de her muffins 😉

10788024_1554282358117133_1587989421_n_zps0fd3b4b9.jpg

Muffin kage med sorte bønner

Den her Muffin kage med sorte bønner både glutenfri og sukkerfri, og minder meget om traditionel chokoladekage, både i konsistens og smag.
5 fra 1 stemme
Antal: 9 stk
Forberedelse15 min
Tilberedelse20 min
I alt35 min

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner
  • 4 æg
  • 4 dl dadler
  • 1 dl mandelmel
  • 6 spsk kakaopulver
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk peanutbutter
  • 1/2 dl honning

Tilberedelse

  • Dræn bønnerne for vand og blend dem med 4 æg, 2 dl. dadler (uden sten), mandelmel, 4 spsk. kakaopulver og bagepulver. Jeg brugte en stavblender. Tilsæt derefter grofthakket mørk chokolade
  • Hæld dejen i små muffinforme og bag kagerne i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 20 min.
  • Så er det tid til at lave glasuren. Blend 2 dl. dadler (uden sten) med peanutbutter og tilsæt 2 spsk. kakaopulver og honning.
  • Når kagerne er kølet af, smøres de med den lækre glasur. Mums 🙂
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments