Annonce

Nemme pandebrød med hvidløg, sesam og nigellafrø

** Du kan få leveret ingredienserne fra denne opskrift, direkte til din hoveddør **

Her har du opskriften på nemme pandebrød, som er lavet med bagepulver. De behøver derfor slet ikke hæve, så de kan være klar på ingen tid. Opskriften er enormt simpel, og du kan bruge brødene til alverdens forskellige ting. Du kan eksempelvis bare spise dem som de er og måske dyppe dem i en lækker hummus eller lignende. Ellers er de også rigtig gode til supper og gryderetter. Hvis du kunne bruge noget inspiration, så linker jeg til nogle forskellige retter længere nede i indlægget 🙂

Nemme pandebrød uden hævetid

Dejen er som sagt super simpel og skal ikke æltes særligt meget. Når man har samlet den, så ruller man den flade (man kan også godt bare trykke pandebrødene flade med hænderne) og så steger man dem på en helt tør pande. Jep, der skal intet olie på selve pande. Hvis man gør det, så suger de nemlig rigtig meget olie. Jojo, det har da også sin charme, men jeg synes personligt det er mere lækkert, når man pensler dem bagefter med olie og krydderier.

 

Hvor længe kan de holde sig

De kan godt gemmes til næste dag, men de er ikke lige så interessante, som når de er helt frisklavede. Hvis man alligevel har nogle til overs, så kan man enten smide dem en tur på panden igen eller putte dem i brødristeren. Det hjælper lidt på det.

Nemme pandebrød uden gær
Nemme pandebrød uden gær

Du kan dyppe brødene i…

Mange forskellige retter, men her er i hvert flad nogle opskrifter, som er egnede 🙂

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Sund boller i karry med kylling

Vegetarisk ret med søde kartofler og linser 

Butternut squash med røde linser

Tomatsuppe med røde linser 

Nemme pandebrød uden gær

Reklamelinks er markeret med*

Pandebrød med nigallafrø
5 fra 3 stemmer

Nemme pandebrød med hvidløg, sesam og nigellafrø

De nemmeste pandebrød, som hverken kræver gær, hævetid eller skal æltes. De kan laves på 20 minutter og smager især godt til supper og gryderetter.
Antal: 5 brød

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser 

  • 5 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 3 dl yogurt naturel

Til at smøre oven på

  • 2 tsk sesam
  • 2 tsk nigellafrø
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • Evt frisk persille

Læg alle varer i kurv på Nemlig

    Tilberedelse

    • Bland alle ingredienserne til brødene og form dem til små kugler, som du ruller helt tynde. Gerne til et par mm tykke. Brug evt lidt ekstra mel.
    • Steg dem på en tør pande i ca 3-5 minutter på hver side ved middelvarme.
    • Imens steges olie, hakket hvidløg, sesam og nigellafrø på en pande til hvidløgene begynder at tage farve.
    • Smør blandingen på de frisklavede og lune pandebrød og drys evt med frisk persille.
    Kunne du lide opskriften?

    (Klik på stjernerne for at bedømme)

    5 fra 3 stemmer
    Pin Del Print
    Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

    🍲🍽️

    Sammensæt din egen vegetariske madplan

    Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

    Del med nogen du holder af
    Katharina Kjeldgaard
    Katharina Kjeldgaard

    Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

    Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

    Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

    Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

    Abonner
    Giv besked om
    Opskriftsvurdering




    Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

    0 Kommentarer
    Inline Feedbacks
    View all comments