Familieliv

Viona 12 måneder

Så blev den (ikke så) lille rødbedespire 1 år. 1 år! Tiden går alt for hurtigt. Sådan er det, og jeg er ligeglad med, om jeg lyder som verdens største kliche. Jeg er også ligeglad, hvis jeg lyder som en kliche, når jeg siger, at det har været det bedste (og hårdeste) år i mit liv.

Der har været ups and downs, men mest af alt har mit hjerte været fuld af lykke og kærlighed.

I dag har den lille rødbede fødselsdag, og den bliver noget anderledes end den første hun havde. Lidt mindre blod og sådan 😉 Vi skal hygge ekstra, ekstra meget. Der skal flag frem og hjemmebagte boller på bordet.

Den ’rigtige’ fødselsdag holder vi først for familien på lørdag, men hun er heldigvis så lille, at det ikke gør noget.

Så her kommer rosinen i pølseenden. Min sidste Viona update i dette format. Jeg er sikker på, at jeg nok skal skrive meget mere om Viona. Hun er trods alt mit yndlingsemne, men hendes fødselsdag markerer også slutningen på disse månedlige updates.

Som jeg nævnte sidst, så har jeg sat alle mine Viona skriv pænt op i Indesign med billeder og det hele, og det bliver hendes fødselsdagsgave. En lille bog om hendes første leveår.

Lad os først starte ud med, hvordan det går sådan helt generelt med den lille spire?
Det går godt. Tak fordi du spørger, fiktive Katharina. Hun er den gladeste lille trold, og vi er begyndt at kunne interagere meget mere med hende. Hun kan være med på helt simple lege nu, hvor hun giver os ting eller tager dem ud af hånden på os. Eller yndlings; når hun kaster med mad, så far skal hente det til hende. Dét er sjovt!

Hvad får I tiden til at gå med?
Det samme som sidst, der er ikke sket så meget nyt der. Hun kommer med mig rundt, når jeg skal noget, vi bager boller og hygger i køkkenet, besøger bedsteforældre, henter Tais, går til babyrytmik, besøger legestue, er sammen med mine veninder (og deres børn) og tuller rundt. Som min egen far ville sige det, så har hun det som blommen i et æg.

Er der sket noget med hende rent fysisk siden sidst?
Det er sgu gået lidt i stå, haha. Hun har altid været meget fremme rent fysisk, men siden hun lærte at gå med gåvogn, da hun var 10 måneder, så er der ikke sket så meget. Hun kan komme op og ned af sofaen selv, dét er nyt, men hun kan stadig ikke gå selv.

Hvordan går det med nattesøvnen?
Det har været meget op og ned på det sidste. Hun er ved at få nogle kindtænder og de driller altså, så hun er mere urolig end hun plejer. Nogle morgener er jeg helt udhvilet og andre, så lader Tais mig lige ligge 20 minutter ekstra.

Hvor meget sover hun i løbet af dagen?
Hun tager én lur. Mere gider hun ikke. Hun lider af den vildeste omgang FOMO, haha. Til gengæld kan vi (jeg) så putte hende kl. 19 om aftenen, så det er ret skønt.

Kan hun sige nogle ord endnu?
Nej, ingen ord der har nogen betydning, men hun pludrer løs. Især lyden ’Daaaaah?’ er populær. Hvis hun er tørstig og vi nærmer os en vandhane, så hyperventilerer hun for at signalere, at hun er tørstig. Dét er smart og jeg glæder mig til, at hun kan give endnu bedre udtryk for hendes behov og ønsker.

Har hun ellers lært noget nyt?
Hun kan klappe nu, og gør det gerne rigtig meget. Vi kan godt vågne om natten, og så sidder hun ved siden af mig og klapper. Det ser simpelthen så komisk ud. Sådan en slow clap, hvor det ligner hun er ironisk, haha.

Det var den sidste Viona update. Jeg håber, det har været hyggeligt at følge med 🙂 Husk, at jeg også ofte viser billeder fra vores hverdag frem på Instagram. Især i mine stories.

Læs også:
Viona 1 måned
Viona 2 måneder
Viona 3 måneder
Viona 4 måneder
Viona 5 måneder
Viona 6 måneder
Viona 7 måneder
Viona 8 måneder
Viona 9 måneder
Viona 10 måneder
Viona 11 måneder


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.