Bæredygtig livsstil/ Green Spoon

I min køkkenskuffe: Bivokspapir, bioplast og genbrugspapir

Hvis du, som jeg, er meget nysgerrig af natur, så synes du måske også, det er sjovt at se, hvad der gemmer sig i andres skabe og skuffer.

Du får desværre ikke lov til at kigge i mine toiletskabe idag (helt klart nogle af de sjove at snage i!), men derimod vil jeg vise dig, hvad der typisk gemmer sig i min køkkenskuffe. Du ved, den med ting til indpakning og madpakken. Det er måske ikke den mest spændende skuffe at kigge i, men jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere til at lave nogle grønne byt til mere klimavenlige alternativer og til at få mest muligt ud af det man allerede har.

Jeg har været storforbruger af staniol og fryseposer, men efter jeg er begyndt at have fokus på grønnere køkkenvaner, har jeg lavet nogle ændringer, som jeg er blevet rigtig glad for.

I min køkkenskuffe:
1. En pakke tændstikker (gemt godt væk fra Viona, der synes den rasler noget så sjovt)
2. Tabletter til vores opvaskemaskine
3. Et lille bundt med gamle fryseposer, som jeg gemmer og genbruger.
4. Affaldsposer lavet i bioplast fra Maistic. Dem kan du købe HER (link til min egen webshop)
5. Staniol i 100% genbrugsmateriale. Det kan du købe HER (link til min egen webshop)
6. Bagepapir i 100% genbrugsmateriale. Det kan du købe HER (link til min egen webshop)
7. To forskellige størrelser fryseposer i bioplast. Dem kan du købe HER (link til min egen webshop)
8. Bivokspapir som jeg bruger til at pakke mad ind. Det kan du finde HER (link til min egen webshop)
9. Et gammelt salsaglas med elastikker, som jeg gemmer. Før flød de bare løst rundt i skuffen, så det var noget af en åbenbaring for mig, da jeg samlede dem ét sted. Jaja, nogle gange er det de små ting, der gør det 😉
10. Nye børstehoveder til min opvaskebørste i træ. Dem kan du finde HER (link til min egen webshop)
11. Et par gamle fryseposer, som kan genbruges.
12. Diverse rodeting, som jeg har ryddet op i dagens foto-anledning 😉

‘Hvor er karkludene’, tænker du måske. Jo, de har sin helt egen skuffe, som de hygger sig i sammen med viskestykkerne. Jeg har efterhånden testet en del karklude til Greenspoon, så måske jeg også skulle lave et indlæg om dem snart 🙂

Jeg har også en rulle med husholdningsfilm liggende, som jeg nogle gange bruger, når jeg bager.

Jeg håber, indlægget her har inspireret til, hvordan man ved hjælp af nogle små ændringer kan mindske sit forbrug af engangsemballage i køkkenet. Det behøver hverken være særlig dyrt eller besværligt.

Brug og genbrug det du allerede her
Som du kan se på billederne, så gemmer jeg fryseposer, når de ikke er alt for snaskede. Du kan også gemme poser fra diverse madvarer og bruge dem som skraldeposer/bleposer. Det gælder bare om at se muligheder og være kreativ.

Jeg genbruger også altid bagepapir, da et ark kan sagtens kan bruges flere gange. Så har man både sparret på ressourcerne og pengene.

Før du går ud og investerer i poser af bioplast og bivokspapir, så husk at brug det op, du allerede har købt. At smide noget ud er bare spild 🙂

Læs også mit indlæg: 5 MILJØVENLIGE ALTERNATIVER TIL FRYSEPOSER

Har du nogle gode tips og tricks til en grøn køkkenskuffe? Så del endelig i kommentarfeltet 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.