Familieliv

Viona 10 måneder

10 måneder. 10 måneder! Nu kører vi simpelthen med to cifre. Min lille rødbede er bare blevet SÅ stor. Jaja, jeg ved det godt. Sådan starter jeg hver Viona update, haha 😉

Her kommer der en 10-måneders update på, hvordan Viona går og har det:

Hvordan går det så med den lille spire?
Godt som altid 🙂 Hun er virkelig bare den gladeste lille spirrevip. SÅ fræk og der er altid fart over feltet. Det er for kedeligt bare at sidde stille! Hun har dog været lidt ekstra pylret her på det sidste, men hun er også inde i et tigerspring, hvor hun er ved at lære ’rækkefølger’. Det lyder helt skørt, men hun er for eksempel ved at lære nu, at når en boldt ryger op, så ryger den også ned igen.

Og hvordan har det været at Tais var på barsel hele januar?
Det har bare været SÅ dejligt. Jeg er virkelig glad for, at vi valgte at tage en måneds barsel sammen. Jeg kan virkelig anbefale, at man gør det, hvis man har muligheden. Viona og Tais har (naturligvis) tilbragt meget mere tid sammen, og det kan mærkes på dem begge. Åh, hvor er de søde sammen de to. Hun ELSKER at bumle med far.

Jeg har virkelig også været glad for vores dage sammen, og jeg ville ønske, at det bare var sådan vi levede. Men der skal jo ligesom mad på bordet, haha. Heldigvis så har vi jo taget denne beslutning, så jeg går stadig hjemme med Viona i noget tid endnu. Og om aftenen, så arbejder jeg på webshoppen 😀

Det lyder virkelig skønt? Hvad har I så lavet?
Alt muligt, og ikke så meget. Vi har gået en hulens masse ture med Viona, været til babyrytmik, hygget derhjemme, været ude og spise burger, holdt familiehygge, haft venner og veninder på besøg, og Tais har haft hende med til hjem til farmor og farfar, hvor de har hygget uden mig. Ahr, det har været godt med noget alenetid.

Og så har vi brugt alle Vionas lure og mange aftenener på DET HER!

Ammer du stadig?
Jep og det kommer jeg (7,9,13) til at gøre til hun er et år, minimum. Hun spiser jo efter BLW og så virker hun i øvrigt også bare til at være rigtig glad for det. Hun finder god ro ved mit bryst.

Hvad er der sket med hende rent fysisk siden sidst?
Den dag hun fyldte 10 måneder tog hun sine første skridt! Ej, det var så magisk, og Tais var på barsel, så han fik også lov at opleve det. Godt nok med en gåvogn, but still. Nu går hun frem og tilbage i gangen og ligner mest af alt en, der har fået alt for meget at drikke, haha.

Og så har hun også fået mere hår. Det er i hvert fald noget, der er flere, der har kommenteret på 😀

Hvordan går det med nattesøvnen?
Det går fint. Altså, jeg kan på ingen måde huske, hvordan ni timers sammenhængende søvn føles, men jeg klager ikke. Hun synes til gengæld lur nummer to om eftermiddagen er overflødig (man skulle jo nødigt gå glip af noget), så ofte er hun rææægti træt om aftenen, hvilket resulterer i, at vi nogengange har lagt hende allerede kl. 18. Til gengæld har vi så ekstra lange aftener, muhahah. Hvis jeg altså ikke skal ind og amme hende, når hun vågner.

Hvad med klapvogn. Er hun begyndt at sidde i sådan en? Sidst var hun ikke så glad for den.
Det går fremad. Hun kan helt sikkert stadig bedst lide at side i bæresele, men hun er også ved at vende sig til klapvognen.

Kan hun sige noget endnu?
Nej, hun snakker riiiigtig meget, men det er bare volapyk lyde. Jeg forudser, at hun får rapperen på, når først hun får lært sig nogle rigtige ord, haha. Lige nu er det tætteste der kommer på et ord ’Bah’ og eller kan hun godt lide at finde nogle toner og så bare sige dem. Gerne de høje!

Har hun noget yndlings lejetøj?
Ja, alt det hun ikke må lege med. Mors og fars mobil, fjernbetjeningen.

Det var vidst det for denne gang. Spørg endelig, hvis der er noget, du gerne vil vide eller er nysgerrig på


Læs også:

Viona 1 måned
Viona 2 måneder
Viona 3 måneder
Viona 4 måneder
Viona 5 måneder
Viona 6 måneder
Viona 7 måneder
Viona 8 måneder
Viona 9 måneder

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.