Green Spoon

Jeg har åbnet min egen webshop!

Reklame for min egen webshop

Endelig kan jeg fortælle mere om det projekt, jeg har givet så meget af min tid og kærlighed de sidste mange måneder. Jeg har startet en webshop sammen med Tais! Ih, jeg har glædet mig til at kunne sige det højt og dele min begejstring for de fine produkter, vi har fundet.

Det er køkkenprodukter, som jeg selv har testet, og som jeg bruger i min hverdag. Alt har været i mine hænder, og der er også mange produkter, der ikke er kommet gennem nåleøjet.

Alle produkterne er meget i min ånd. Det er klimavenlige produkter, der både er gode for dig og for miljøet. De gør det nemmere at fravælge engangsemballage og nemmere at mindske madspild.

Som du ved, så tilbringer jeg en del tid i køkkenet (because I love it), og her det seneste år er jeg begyndt at tænke meget mere på mine køkkenvaner. Især når jeg rækker hånden ned i skuffen efter sølvpapir og engangsposer. Der findes mange skønne, bæredygtige alternativer og dem kan du nu finde på min webshop: www.greenspoon.dk.

Nedenfor er et billede af vores header, og som du kan se, så sælger vi også preloved kogebøger. Igen, meget i Beetroot Bakerys ånd. De koster en sølle 50’er og der er virkelig mange gode at vælge imellem. Skal du have fat i Velsmagende Vegansk og Vegetarisk, så skal du skynde dig 😉 Der er for de meste kun én af hver bog!

Jeg kommer også til at dele sunde og vegetariske opskrifter, hvor jeg inspirerer til at spise mere plantebaseret og viser, hvordan man kan bruge vores produkter. Så der har du en god grund til at skrive dig op til vores nyhedsbrev 😉 Det gør du nederst på webshoppen

Jeg kunne fortælle meget, meget mere om webshoppen, vores rejse hertil og vores drømme med den, men det vil jeg gemme til en anden god gang. I stedet håber jeg, du har lyst til at smutte over på www.greenspoon.dk og tjekke den ud. Måske finder du noget godt til køkkenet?

Følg også gerne Green Spoon på Instagram og giv en thumps up på Facebook. Så bliver jeg rigtig, rigtig glad 😀


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Signe Op.
    4. februar 2019 at 17:09

    Ej, det er da kæmpestort! Stort tillykke med shoppen! Håber, den kommer til at blomstre og vokse 😊 Jeg har da i hvert fald hermed lagt min første ordre 👍🤗

    • Reply
      Katharina
      5. februar 2019 at 9:47

      Ja, det er ret stort for os 😀 Og tusind, tusind tak! Både for de søde ord og for ordren 💚😍

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.