Mad inspiration

Mad inspiration uge 5

Dahl, sesammarineret kylling og sød kartoffel muffins. Du finder lidt af hvert i denne uges omgang mad inspiration 🙂

Here goes. 2 x aftensmaden, 2 x tilbehør og 2 x noget lækkert.

2 x aftensmad

Her er opskriften på en ægte vegetarisk klassiker. Dahl. Hemmeligheden bag en god dahl (in my opinion) er kokosmælk, masser af krydderier og så tomatpuré, men ingen hakkede tomater. Jeg kan godt lide, at konsistensen er cremet og fløjsblød og det er denne her dahl.

Find opskriften her:  Dahl med kokosmælk

Chicken wings og fritter er noget man normalt forbinder med junkfood og mad der har været en tur i den gyldne gryde, men her er min version på en sundere udgave, som også smager virkelig godt. Kyllingelårene er først vendt i mælk, så grahamsmel, så æg og tilsidst i en blanding med sesam, friskhakket persille, salt, peber og tørret chili. Bagefter har de fået en tur i ovnen, så de bliver dejligt sprøde. Så lækkert!

Find opskriften her:  Kyllingelår med sesam

2 x tilbehør

Nu til tilbehøret.

Leder du efter en god ting at servere til brunch eller en snack til madpakken? Så kan jeg anbefale disse små sunde æggereder med sød kartoffel krydret med chili og frisk basilikum. De er lynhurtige at lave og så smager de super godt.

Find opskriften her:  Sunde æggereder med sød kartoffel

Disse misoglaserede auberginer er perfekt tilbehør til eksempelvis salater, nudler eller som en del af en sund bowl. De smager mega godt!

Find opskriften her:  Misoglaseret aubergine

2 x Noget lækkert

Og sidst men ikke mindst, det lækre 🙂

Arme riddere, eller french toast, er en skøn morgenmad, som nemt kan laves i en sundere version, end dem man kender med hvidt brød og sukker. Her har jeg lavet dem med fuldkornstoast og så har jeg vendt dem i branflakes, så de er bløde og svampede inden i og crispy udenpå.

Find opskriften her:  Sunde arme riddere lavet på fuldkornsbrød

Marmelade fra supermarkederne er desværre ofte spækfyldte med sukker, men så er det jo godt, at man kan lave et langt sundere alternativ på nul komma fem. Denne sukkerfri chia-marmelade er lavet på hindbær, men du kan bruge lige præcis den slags bær, du bedst kan lide.

Find opskriften her:  Sukkerfri chiamarmelade

Det var denne uges omgang inspiration. Jeg håber, du kunne bruge indlægget 🙂


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.