Mad inspiration

Mad inspiration uge 2

Jeg er tilbage med mine mad inspiration indlæg, som jeg vil bestræbe mig på at få udgivet hver lørdag. Måske ikke hver evige eneste lørdag, men det er det, jeg sigter efter 😉 Det virker til, at I synes ret godt om dem, og jeg synes det er sjovt at kigge tilbage i gemmerne, så det er jo dobbelt win 🙂

Her får du inspiration til aftensmaden, tilbehøret og det lækre, som du kan lave i næste uge. Jeg får altid helt naturligt lyst til at skrue op for grønsagerne og ned for det usunde i januar, så det bærer opskrifterne præg af 🙂

2 x aftensmad

Tærte er bare godt. Bum. Du kan lave en tøm-køleskabet variant eller du kan prøve denne her grovtærte med broccoli, hytteost og pinjekerner. Den smager også dejligt kold, så hvis der ikke bliver spist op, har du også til frokost næste dag.

Find opskriften her:  Grovtærte med broccoli, hytteost og pinjekerner

Hvis det skal være nemt med nemt på, så kan jeg anbefale sådan en her one pot pasta ret. Det eneste den kræver er, at du hakker lidt, smider alle ingredienser i en gryde, sætter låger halvt på og lader retten simre for sig selv i ca. 30 minutter. Måske du lige kan røre i den en gang eller to. Det er det. Genialt ik’? 🙂

Find opskriften her:  Vegetarisk one pot pasta med squash 0g peberfrugt

2 x tilbehør

Nu til tilbehøret. Vi starter ud med en omgang cremet hummus med røde linser. Jeg elsker at eksperimentere med forskellige former for hummus og denne her blev rigtig god, hvis jeg selv skal sige det 😉

Find opskriften her:  Hummus med røde linser

Skal du have venner på besøg til tapas? Eller mangler du lækker inspiration til madpakken? Så kan jeg anbefale de her fuldkornswraps med spinat og soltørrede tomater.

Find opskriften her:  Wraps med hummus, soltørrede tomater og spinat

2 x Noget lækkert

Chiagrød kan laves på rigtig, rigtig mange måder, og jeg har efterhånden fået prøvet en del forskellige versioner, men nu tror jeg, jeg er kommet frem til min favorit. Den består af halv kokosmælk, halv vanilje yoghurt. As simple as that. Spis den til morgenmad, som en slags dessert eller eller hav den med på farten.

Find opskriften her:  Kokoschiagrød med hindbær topping

Og nu til noget andet lækkert, som også kan spises om morgenen. Disse sunde vafler består blandt andet af ristet kokosmel og citron, hvilket er en ægte vinderkombi i min bog 🙂

Find opskriften her:  Sunde vafler med kokos og citron

Det var alt for denne gang. Håber du har en skøn weekend <3


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.